Lollands historie 1919- er beretningen om Lollands udvikling siden 1919 op til i dag. I 1919 var 1. verdenskrig netop afsluttet, og det var året for vedtagelsen af Lensafløsningen, som opløste de majorater (store godser), som i høj grad prægede øen. Lensafløsningen fik derfor stor betydning for udviklingen.
I 1919 var Lolland som resten af Danmark stadig et udpræget landbrugsland, hvor det meste af befolkningen boede på landet. I løbet af perioden fortsatte imidlertid en voldsom afvandring fra landbruget, hvor den stigende mekanisering og højere produktivitet betød, at efterspørgslen efter arbejdskraft faldt kraftigt. De lollandske byer fortsatte omvendt deres industrialisering og voksede i en længere periode. Siden 1945 er hele øens befolkningstal imidlertid faldet med en tredjedel fra 87.000 personer (det højeste folketal på øen nogensinde) til 57.000 beboere i 2024. Efterhånden blev også byerne ramt af tilbagegang i takt med, at de tidligere industriarbejdspladser blev færre - symboliseret ved lukningen af Nakskov Skibsværft, der engang var øens største arbejdsplads, i 1987. En centralisering af mange offentlige funktioner som skoler, hospitaler, politi og lokaladministration medførte også færre arbejdspladser, især i de mindre samfund. De to store kommunalreformer i 1970 og 2007 reducerede således antallet af kommuner fra næsten 50 til to: Lolland og Guldborgsund Kommuner.
Samtidig ændrede kulturlandskabet sig kraftigt. Jernbanerne fylder mindre og landevejene mere, og parcelhuse, sommerhuse og rekreative områder er vokset frem. Fugleflugtslinjen over Femern Bælt åbnede i 1953 og medførte en voksende transit-trafik via øen. Samme sted er Femern Bælt-tunnellen nu under bygning og ventes at tiltrække store mængder trafik, når den er færdig.
Nedgangen i arbejdspladser og beskæftigelse har medført en række økonomiske og sociale problemer på øen, der i et vist omfang har fået et image som et nedslidt udkantområde. Fra omkring årtusindskiftet er der på øen en række nye erhvervstiltag forbundet med den grønne omstilling. Øen er en stor producent af grøn energi, og vindmølleproducenten Vestas har oprettet en filial på det tidligere skibsværfts område, der nu er en af øens største private virksomheder.