Lothar 1. | |
---|---|
Kejser af Romerne | |
Kroning | 817, Aachen 5. april 823, Peterskirken, Rom |
Regerede | 840–23. september 855 |
Forgænger | Ludvig den Fromme |
Medkejser | Ludvig 2. (850–855) |
Efterfølger | Ludvig 2. |
Konge af Mellemfranken
| |
Ægtefælle | Irmingard af Tours |
Børn | Ludvig 2., Kejser, Konge af Italien Hiltrude Irmingard Bertha Gisela Lothar 2., Konge af Lothringen Rotrude Karl, Konge af Provence |
Hus | Karolingerne |
Far | Ludvig den Fromme |
Mor | Irmingard af Hespengau |
Født | 795 |
Død | 29. september 855 Abbediet Prüm, Prüm |
Hvilested | Abbediet Prüm, Prüm |
Religion | Romersk-katolsk |
Lothar 1. (tysk: Lothar, fransk: Lothaire, italiensk: Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Lothar var ældste søn af kejser Ludvig den Fromme og hans hustru Irmingard af Hespengau. Han var arving til hele Frankerriget, men på grund af den frankiske tradition med at dele arven mellem sønnerne blev riget delt ved Ludvig den Frommes død. Lothar og hans yngre brødre Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske lå i krig med hinanden i tre år, men blev så enige om en deling af riget mellem sig ved Traktaten i Verdun i 843. Lothar blev konge af Italien, fik den midterste del af Frankerriget og fik også lov at beholde kejsertitlen.