Louis Armstrong | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Satchmo |
Født | Louis Daniel Armstrong 4. august 1901 New Orleans, Louisiana,USA |
Død | 6. juli 1971 (69 år) Corona, Queens, New York City |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Flushing Cemetery |
Statsborger | USA |
Ægtefæller | Lucille Armstrong (1942-1971), Lil Hardin Armstrong (1924-1938) |
Sprog | Engelsk |
Genre | Jazz, Dixieland, swing, traditional pop |
Beskæftigelse | Musiker, Trompetist, Sanger |
Medlem af | Louis Armstrong and His All-Stars, Louis Armstrong and His Hot Five, Louis Armstrong & His Orchestra |
Aktive år | 1914–1971 |
Pladeselskab | Columbia Records, ABC Records, Audio Fidelity, Decca Records |
Associeret med | Joe "King" Oliver, Ella Fitzgerald, Kid Ory |
Instrumenter | |
Trompet, vokal | |
Kendte værker | |
Louis Armstrong--a self-portrait | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Louis Armstrongs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Louis Armstrong (4. august 1901 – 6. juli 1971) var en amerikansk jazzmusiker (trompetist og sanger).
Armstrong – med kælenavne som Satchmo og Pops – er formodentlig den mest berømte af alle jazzmusikere, og selv om jazz allerede i 1940'erne drejede væk fra hans stilmæssige idealer, har han hele tiden været højt beundret af andre musikere.
Hans indspilninger fra 1920'erne havde stor indflydelse på jazzens udvikling og anses stadig for noget af den bedste jazz, der nogensinde er indspillet. Hans duetter med Ella Fitzgerald er klassikere, og i 1968, da problemer med helbredet omtrent havde sat hans karriere som jazzmusiker i stå, fik han stor succes med "What a Wonderful World". Denne sang kan næppe kaldes jazz, men er meget karakteristisk Armstrong med sin positive og optimistiske holdning.