Lukkeloven

Lukkeloven eller Lov om detailsalg fra butikker mv. er en dansk lov, der fastsætter regler for åbningstiderne i butikkerne. Loven er senest ændret med virkning fra den 1. oktober 2012, hvilket indebærer, at butikker som hovedregel kan holde åbent hele døgnet alle årets dage. Undtaget er helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og efter kl. 15 på nytårsaftensdag, hvor butikkerne skal holde lukket. Butikker, der hovedsageligt sælger dagligvarer og har en omsætning under 38,1 mio. kr. (2022) kan altid holde åbent. Salg af varer som for eksempel brændstof, motorkøretøjer, planter, og husdyr må foregå hele året. Det samme gælder for varer i visse særlige butikker i for eksempel forlystelsesparker, ved motorvejene og i lufthavne.

Såfremt intentionerne bliver fulgt, betyder lovændringen den 1. oktober 2012, at især dagligvarebutikkerne holder yderligere åbent om søndagen. Cirka halvdelen af detailhandlen, herunder bl.a. sko- og tøjbutikkerne, ønsker imidlertid ikke at holde åbent om søndagen bl.a. som følge af overenskomstregler og den økonomiske krise.


Lukkeloven

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne