Lusangel

Lusangel[1][2][3] er navnet på den vestlige og mindre frugtbare del af landskabet Angel, som ligger ved overgangen til gesten syd for grænsen. Området er overvejende morænelandskab, men har i sammenligning med det østlige Angel et højere sandindhold og er dermed mindre frugtbar. Lusangel strækker sig omtrent langs Hærvejen med Frørup Bjerge og (blandt andet) byerne Munkvolstrup, Store Solt, Havetoft og Bøglund. Administrativ hørte store dele af Lusangel under Ugle Herred.

Navnet Lusangel er angeldansk og betyder det lyse Angel. Navnet henviser formodentlig til de lyse indlandsklitter og sandaflejringer omkring Træsøen[4]. Begrebet blev også anvendt som skældsord (lus) for de mere fattige beboere i det vestlige Angel (Lusangel) i modsætning til beboere i det centrale og østlige Angel.

  1. ^ Ordbog over det danske Sprog
  2. ^ Thorkild Gravlund: Danske Bygdegrændser, Foredrag ved nordiske folkelivsforskeres møde i Stockholm 1920
  3. ^ Knud Olrik: Gennem Angel, København 1940, s. 6
  4. ^ Thomas Jens Hansen: Wo und was in aller Welt ist Lusangeln?, I: Jahrbuch des Heimatvereins der Landschaft Angeln 2015, side 90

Lusangel

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne