Marinebrigade Ehrhardt | |
---|---|
Aktiv | Januar 1919 - marts 1920 |
Land | Tyskland under Weimarrepublikken |
Type | Frikorps |
Størrelse | 6.000 mand |
Opkaldt efter | Hermann Ehrhardt |
Slag og krige | Novemberrevolutionen Nedkæmpelse af Bayerske Sovjetrepublik Urolighederne i Schlesien Kappkuppet |
Opløst | Marts 1920 |
Ledere | |
Kendte ledere | Hermann Ehrhardt |
Insignier | |
Identifikations- symbol |
Marinebrigade Ehrhardt (også kaldet Brigade Ehrhardt) var et tysk frikorps i tiden umiddelbart efter afslutningen af 1. verdenskrig. Brigaden blev grundlagt i Wilhelmshaven den 17. februar 1919 som 2 Marine-Brigade af korvettekaptajn Hermann Ehrhardt med deltagelse af tidligere officerer og menige i Den Kejserlige Marine.
Med støtte fra den tyske rigsregering blev Marinebrigade Ehrhardt indsat ved nedkæmpelsen af den Bayerske Sovjetrepublik, ligesom brigaden blev indsat som "grænseværn" i Oberschlesien under urolighederne der. I marts 1920 var Marinebrigade Ehrhardt den militære støtte til Kappkuppet og brigaden besatte Berlin. Efter det fejlslagne kup blev brigaden opløst, men omorganiserede sig under ledelse af Hermann Ehrhardt i militsen Organisation Consul, der i begyndelsen af 1920'erne stod bag adskillige attentater og drab med det formål at styrte Weimarrepublikken, herunder attentater på politikerne Walther Rathenau og Matthias Erzberger.