Martin Henriksen | |
---|---|
Formand for Nye Borgerlige | |
Nuværende | |
Overtaget embede 16. april 2024 | |
Foregående | Pernille Vermund |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 8. februar 2005 – 5. juni 2019 | |
Parlamentarisk karriere | Medlem af Udvalget vedr. Udlændinge og integrationspolitik, Uddannelsesudvalget, Forsvarsudvalget, Grønlandsudvalget, Sydslesvigudvalget, Færøudvalget og Europarådet. |
Valgkreds | Vestre Storkreds (2005-2007) Københavns Storkreds (2007-2019) |
Personlige detaljer | |
Født | 25. januar 1980 (44 år) Tårnby, Danmark |
Politisk parti | Nye Borgerlige (fra 2023) Dansk Folkeparti (til 2022) |
Links | |
www.martinhenriksen.dk | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Martin Henriksen (født 25. januar 1980 i Tårnby) er en dansk politiker, der er formand for Nye Borgerlige. Henriksen var tidligere aktiv i Dansk Folkeparti, indtil han meldte sig ud af dette parti i 2022. Han var fra 8. februar 2005 til 5. juni 2019 medlem af Folketinget, hvor han først repræsenterede Vestre Storkreds og siden (fra 2007) Københavns Storkreds.[1] Ved valget i 2019 opnåede han ikke genvalg. Ved kommunalvalget i 2021 blev han valgt til byrådet i Stevns Kommune, hvor han bl.a. er næstformand i Social- og Sundhedsudvalget. Fra 2009 til 2022 var Henriksen medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.[2]
Efter at have tabt formandsvalget i Dansk Folkeparti i januar 2022 til Morten Messerschmidt valgte Martin Henriksen et par uger senere at trække sig som hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat i Sjællands Storkreds, og meldte sig efterfølgende helt ud af partiet for at blive løsgænger i Stevns Kommunes kommunalbestyrelse. Kort efter blev han ansat som politisk konsulent for sin tidligere partifælle i Dansk Folkeparti, folketingsmedlem Marie Krarup, der ligesom Henriksen i februar 2022 havde udmeldt sig af partiet.[3] Martin Henriksen meldte sig i juni 2023 ind i Nye Borgerlige.