Masnedsundbroen eller Masnedøbroen er en vej- og jernbanebro, der fører over Masnedsund mellem Vordingborg på Sjælland og Masnedø. Broen benyttes af sekundærrute 153, den nationale cykelrute 7 og Sydbanen. Broen er 201,0 meter lang, med en bredde på 8,8 meter og en gennemsejlingsbredde på 25,0 meter. Den blev indviet 6. august 1937 til erstatning for en jernbanebro fra 1883.