Back Michail Bakoenin AF Michail Alexandrowitsch Bakunin ALS Mikhail Bakunin AN ميخائيل باكونين Arabic ميخائيل باكونين ARZ Bakunin AST Mixail Bakunin AZ Бакунин Михаил Александрович BA Mikails Bakunins BAT-SMG Mikhail Bakunin BCL
| Mikhail Bakunin filosofi i 1800-tallet | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 30. maj 1814  Prjamukhino, Tver oblast, Rusland |
| Død | 1. juli 1876 (62 år) Bern, Schweiz |
| Gravsted | Bremgartenfriedhof |
| Nationalitet |  Russisk |
| Far | Aleksandr Bakunin |
| Mor | Varvara Aleksandrovna Muravjova |
| Søskende | Tatjana Aleksandrovna Bakunina, Aleksander Aleksandrovitj Bakunin, Aleksej Aleksandrovitj Bakunin, Pavel Aleksandrovitj Bakunin |
| Ægtefælle | Antonia Kwiatkowska |
| Børn | Maria Bakunin, Giulia Sofia Bakunin |
| Familie | Renato Caccioppoli (barnesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Mikhailovskij Artilleri Skole (1829-1834) |
| Medlem af | Første Internationale |
| Beskæftigelse | Anarkist, revolutionær, forfatter, filosof, politiker |
| Fagområde | Filosofi |
| Arbejdssted | Dresden |
| Kendte værker | Gud og Staten, Revolutionær katekisme, Statsliggørelse og anarki |
| Bevægelse | Anarkisme, ateisme, Vestlig filosofi |
| Påvirket af | E.T.A. Hoffmann, Aleksandr Herzen, Nikolay Ogarev, Joseph-Pierre Proudhon, Jean-Jacques Rousseau med flere |
| Signatur | |
.svg) | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Denne artikel omhandler den russiske agitator og revolutionær. Opslagsordet har også en anden betydning, se Mikhail Bakunin (Lost).
Mikhail Bakunin (russisk: Михаи́л Алекса́ндрович Баку́нин, tr. Mikhaíl Aleksándrovitj Bakúnin; født 30. maj 1814 i Prjamukhino i Novotorsjskij ujesd, Tver guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 1. juli 1876 i Bern, Schweiz) var en russisk agitator og revolutionær og en af anarkismens hovedskikkelser.
Bakunins baggrund var den russiske landadel, og han indledte en karriere som officer, som han afbrød i 1838; han studerede fra 1841 i Berlin, Dresden, Paris og Bruxelles. Her lærte han Hegels, Marx' og Proudhons ideer at kende og påbegyndte sit arbejde for at fremkalde en omvæltning i Rusland. Ledede 1848 opstanden i Dresden, hvorefter Østrig udleverede ham til Rusland, hvor han blev deporteret til Sibirien; flygtede 1861 fra Amurlandet på et amerikansk skib til Japan og herfra via USA til Europa. Her deltog han i forskellige aktiviteter i både Schweiz, Italien , Polen og i London, hvor han tilsluttede sig 1. Internationale, hvorfra han dog blev ekskluderet i 1872 på grund af sine anarkistiske synspunkter.