Nationalkomitee Freies Deutschland eller blot NKFD var en tysk anti-nazistisk organisation, der var aktiv i Sovjetunionen under 2. verdenskrig.[1][2]
Organisationen blev formelt grundlagt i 1943 og officielt opløst i 1945. Organisationen var med base i Sovjetunionen aktiv i modstanden mod det nazistiske tyske regime primært i form af udsendelse af propaganda rettet mod de tyske tropper i Sovjetunionen og i Tyskland. Efter afslutningen af anden verdenskrig fik flere af organisationens medlemmer fremtrædende stillinger i DDR's regeringsapparat og i DDR's hær.