Neil Young

Neil Young
Neil Young ved en koncert med Crosby, Stills, Nash and Young nær Ottawa, Canada.
Information
Født	Neil Percival Young 12. november 1945 (79 år) Toronto, Ontario, Canada
Oprindelse	Toronto, Canada
Genre	Rock, folkrock, country rock
Aktive år	1960-nu
Pladeselskab	Reprise, Motown, Geffen
Associeret med	Buffalo Springfield Crosby, Stills, Nash & Young Crazy Horse
Instrumenter
Vokal, guitar, mundharmonika, piano
Eksterne henvisninger
http://www.neilyoung.com/index2.html

Neil Percival Young (født 12. november 1945), der optræder under navnet Neil Young, er en canadisk sanger og sangskriver, der anses for en af de mest respekterede og indflydelsesrige musikere i sin generation.

Youngs karriere begyndte i det lokale teenageband The Squires. Senere indgik han i 1960'er-bandet Buffalo Springfield, til han i 1969 indledte sin solo-karriere med albummet Neil Young. Siden indtrådte han som fjerde medlem i den succesfulde kvartet Crosby, Stills, Nash & Young.

Han er kendt for sin nasale stemmes høje register og for sine dybt personlige sangtekster. Det meste af Youngs musik falder inden for to forskellige genrer. Den første er akustisk, country rock eller folkrock, eksemplificeret ved sange som "Helpless", "Heart of Gold", "Old Man" og "Long May You Run". Den anden er en mere klassisk, ekspressiv rock med kant og personlighed, som det høres på sange som "Cortez the Killer", "Cowgirl in the Sand", "Like a Hurricane" og "Keep on Rockin in the Free World", der ofte er indspillet sammen med gruppen Crazy Horse. Han har også eksperimenteret med soul, swing, rockabilly, electronica og noise rock i sin lange og produktive karriere.

Af vigtige plader kan nævnes Everybody Knows This Is Nowhere (1969), After the Goldrush (1970), Harvest (1972), On the Beach (1974), Tonight's the Night (1975), Rust Never Sleeps (1979), Freedom (1989) og Ragged Glory (1990).

Young blev først kendt for sin rolle i folkrockbandet Buffalo Springfield i perioden 1966–1968. Han spillede her sammen med bl.a. Stephen Stills. Størst kommerciel succes fik han som en del af singer-songwriterbølgen i begyndelsen af 1970'erne med album som After the Gold Rush og Harvest og som en del af Crosby, Stills, Nash & Young. Han har siden kraftigt afvist rollen som kommerciel stjerne og i stedet fokuseret på at skabe holdbar, kompromisløs musik og vilde eksperimenter.

Under pseudonymet Bernard Shakey har Young desuden skabt fire film, deriblandt dokumentarfilmen Journey through the Past (1973), koncertfilmen Rust Never Sleeps (1979) og spillefilmen Greendale.

Roskilde Festival har Neil Young optrådt på fem gange. Første gang i 1993 sammen med Booker T & the MG's, i 1996 og 2001 med Crazy Horse, og i 2008 med hans Electric Band som backinggruppe, samt senest i 2016.

Neil Young spillede under afslutningsceremonien af Vinter-OL 2010 i Vancouver 2010 sangen "Long may you run", samtidig med at den olympiske flamme langsomt blev slukket.^[1]

Neil Young er en af stifterne af – og bestyrelsesmedlem i – organisationen Farm Aid, som arbejder for at støtte familielandbruget i USA. Dertil er han arrangør af den årligt tilbagevendende Bridge School Benefit Concert, der (med undtagelse af 1987) har været afholdt siden 1986, og altid med mange store navne på plakaten takket være hans mange kontakter i musikverdenen.

Neil Young var fra 1977 til 2014 gift med Pegi Young, død 1. januar 2019. Sammen har de to børn. Dertil har han en søn fra et tidligere forhold. To af børnene er handicappede.

Neil Young blev gift med skuespilleren Daryl Hannah i august 2018.

1. ^ ""These Games have lifted us up," Furlong tells Olympians". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2012. Hentet 17. september 2014.