Back ببتيد عصبي Arabic Neuropeptid BS Neuropèptid Catalan پەیەپێپتاید CKB Neuropeptid Czech Neuropeptide German Neuropeptide English Neŭrona peptido EO Neuropéptido Spanish Neuropeptiidid ET
Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen. Det er peptider (dvs. små proteinlignende molekyler), der produceres og udskilles af den ene neuron (nervecelle) og reagerer og påvirker en anden nervecelle, en kirtelcelle eller en muskelcelle. Oprindeligt er neuropeptider defineret som signalmolekyler, der udskilles og virker i hjernen og derigennem styrer kroppens aktivitet på bestemte måder i en bred vifte af hjernefunktioner, herunder smertestilling, belønning, sult, mæthedsfornemmelse, metabolisme, social adfærd inkl. sex, læring og hukommelse.[1][2] Men andre signalmolekyler i nervesystemet, som oprindeligt blev opdaget i andre biologiske systemer, især kemokiner, vækstfaktorer og peptidhormoner, deler kendetegnene med klassiske neuropeptider og kan også betragtes som neuropeptider.
Der kendes 90 gener, der koder for mere end 100 neuropeptider inddelt i mange superfamilier. Inden for en superfamilie af neuropeptider kan der være meget små, men betydningsfulde forskelle mellem to neuropeptider. Et forstadie (precursor) kan rumme flere neuropeptider, og et neuropeptid kan reagere med flere receptorer. Specificiteten af et neuropeptid fremkommer ved alternativ splicing, proteolytisk efterbehandling og andre post-translationelle modifikationer.[3][4]
Vincent du Vigneaud vandt i 1955 Nobelprisen i kemi for for at isolere, identificere strukturen og lave totalsyntese af det første cykliske peptid, neuropeptidet oxytocin.