Niklas Luhmann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. december 1927 Lyneborg, Niedersachsen, Tyskland |
Død | 6. november 1998 (70 år) Oerlinghausen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Gravsted | Lipperreihe |
Nationalitet | Tysk |
Politisk parti | Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Druckschriften RWV 0002[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Freiburg Universitet, Universität Bielefeld |
Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, sociolog, advokat, kybernetiker |
Fagområde | Organisationsteori, sociologi, retssociologi |
Arbejdsgiver | Universität Bielefeld |
Kendte værker | Systemteori |
Påvirket af | G. Spencer-Brown, Gilles Deleuze, Humberto Maturana, Edmund Husserl, Heinz von Foerster med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Premio Amalfi (1997), æresdoktor ved universitetet i Ghent, Æresdoktor ved Bologna Universitet, Hegel-prisen (1988), æresdoktor ved Universitetet i Macerata med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori. Han var oprindeligt embedsmand, men tog senere en doktorgrad og blev i 1968 professor i sociologi ved universitetet i Bielefeld. Offentligt kendt for diskussioner med Habermas. Udgav i 1984 hovedværket Soziale Systeme (dansk udg. Sociale Systemer, 2000) hvor det moderne samfund beskrives som bestående af selvstyrende og selvrefererende systemer. Gennem 90’erne er interessen for ham steget.