Oktoberrevolutionen

Oktoberrevolutionen
Del af Den Russiske Revolution 1917 og begyndelsen på den Russiske Borgerkrig
Vinterpaladset i Petrograd den 8. november, en dag efter opstanden.
Dato 7. november 1917 G.S. (25. oktober 1917 N.S) Sted Petrograd, Den Russiske Republik Resultat Bolsjevikkerne sejre: Opløsning af den russiske provisoriske regering Den Anden Sovjetkongres udråber sig selv, som værende den styrende myndighed i landet Begyndelsen af den Russiske Borgerkrig
Parter
Bolsjevikkerne Petrograd-sovjetten De venstre-socialist-revolutionære Den Røde Garde	Russiske Republik
Ledere
Vladimir Lenin Lev Trotskij Jakov Sverdlov Lev Kamenev Pavel Dybenko Josef Stalin	Aleksandr Kerenskij Pjotr Krasnov

Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution^[1] eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution^[a], var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25. oktober G.S. (den 7. november N.S) 1917.^[b] Revolutionen var anført af Vladimir Lenins bolsjevikker, som lykkes med at vælte den russiske provisoriske regering gennem et væbnet oprør i den daværende russiske hovedstad Petrograd (nutidens Sankt Petersborg). Revolutionen repræsenterede derpå det andet vellykkede revolutionære regeringsskifte i Rusland i 1917, idet den provisoriske regering var kommet til magten tidligere samme år i kølvandet på Februarrevolutionen, hvor zar Nikolaj 2. var trådt tilbage. Oktoberrevolutionen blev organiseret og ledet af politikerne Lev Trotskij, Vladimir Lenin og Pavel Dybenko. Ved udråbelsen af den Russiske Sovjetrepublik var Lenin regeringsleder.

Den 25. oktober (efter den julianske kalender, 7. november efter den gregorianske kalender) gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet (kommunisterne) og Petrograds sovjetråd (Den Røde Garde) oprør mod den provisoriske regering i Petrograd. Oprøret i Petrograd, der blev koordineret af Trotskij, forløb for størstedelens vedkommende uden blodsudgydelser. Den Røde Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Om natten mellem den 7. og den 8. november (25.-26. oktober^jk) angreb de og overtog Vinterpaladset. Den 8. november blev den officielle dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918.

Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februarrevolutionen ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt – skønt den altså ikke gik efter planen. Oprettelsen af Folkekommissærernes råd indebar ikke mere, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd, men i begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva.

I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af 1. verdenskrig. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for styrets modstandere indenlands og udenlands. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og Den Russiske Borgerkrig var en realitet. Den skulle vare de næste tre år, og først derefter var den bolsjevikiske magtovertagelse endeligt sikret. Sovjetunionen blev oprettet i 1922 ved Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.

1. ^ Samaan, A.E. (2013). From a "Race of Masters" to a "Master Race": 1948 to 1848. A.E. Samaan. s. 346. ISBN 978-0615747880. Hentet 9. februar 2017.
2. ^ Petersen, Thomas (11. maj 2023): "Den Russiske Revolution". Den Store Danske. Hentet 04-07-2023

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler