Oldenborg Oldenburg | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1180–1946 | |||||||
Nationalmelodi: Heil dir, o Oldenburg | |||||||
Oldenborg som del af det Tyske kejserrige | |||||||
Hovedstad | Oldenburg | ||||||
Regeringsform | Monarki Republik | ||||||
Historie | |||||||
• Etableret | 1180 | ||||||
• Del af Danmark | 1667-1773 | ||||||
• Ophøjet til hertugdømme | 1774 | ||||||
• Ophøjet til storhertugdømme | 1829 | ||||||
• Udråbt til republik ved Novemberrevolutionen | 1918 | ||||||
• Indlemmet i Hannover | 1946 | ||||||
|
Oldenborg (tysk: Oldenburg) var tidligere en stat i det nordvestlige Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra begyndelsen af 1100-tallet til 1946. Siden oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland har størstedelen af området tilhørt delstaten Niedersachsen.
Oldenborg opstod som grevskab i begyndelsen af 1100-tallet og blev rigsumiddelbart i 1180. Det blev i 1272 arvedelt i Oldenborg og Delmenhorst, men blev forenet igen i starten af 1400-tallet. Fra 1667 til 1773 blev det regeret af de danske konger, hvorefter det overgik til en sidelinje af huset Holsten-Gottorp og blev ophøjet til hertugdømme. Under Napoleonskrigene var Oldenborg indlemmet i det franske kejserrige, hvorefter det ved Wienerkongressen blev ophøjet til storhertugdømme. Fra 1871 til 1946 var det en delstat i det Tyske Rige, fra 1918 som republik. Efter Anden Verdenskrig blev det indlemmet i landet Hannover.
Oldenborg er hjemsted for forskellige slægter og dynastier. Det danske kongehus, Europas ældste endnu regerende kongehus, stammer i mandslinjen fra det tidligere grevskab Oldenburg. Disse kan så bl.a. gennem kvindeled føre slægten tilbage til Gorm den Gamle.[1]