Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Ole Ege | |
|---|---|
| Født | 23. maj 1934  |
| Død | 24. december 2018 (84 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fotograf, filminstruktør, museumsdirektør |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ole Esper Ege (født 23. maj 1934, død 24. december 2018)[1] var en dansk fotograf, filminstruktør, forfatter og museumsdirektør.
Han var en af pionererne inden for dansk porno i 1950-1970'erne, hvor han, ofte under navnet Peter Fleming, stod bag en mængde pikante pigefotos fulgt af en række korte 8mm-film varierende fra mild striptease til hård porno. Hans periode som pornograf kulminerede med dokumentarfilmen/pornofilmen Pornografi (1971) og spillefilmen Bordellet (1972), hvorefter han forlod branchen.
Hans markante brug af musik i en række af filmene gennemgås af den australske musikprofessor Bruce Johnson i bogen Earogenous Zones: Sound, Sexuality and Cinema (2011).
Ole Ege har også gjort sig bemærket som fotograf på andre områder, bl.a. med fotobøger om Benneweis og Ærø.
I 1992-2009 var han direktør for Museum Erotica, som han grundlagde sammen med Kim Riisfeldt-Clausen, men selvom museet var blandt Københavns mest populære, overlevede det ikke finanskrisen.
I 2009 udgav Ole Ege sin selvbiografi, Tabu – fra forbud til frigørelse.
- ^ "Pornopioner er død: Ole Ege introducerede danskerne for sexscener". dr.dk. Hentet 31. december 2018.