Olivier Messiaen

Olivier Messiaen
Olivier Messiaen i 1986.
Information
Født	Olivier Eugène Charles Prosper Messiaen 10. december 1908 Avignon, Frankrig
Død	27. april 1992 (83 år) Clichy, Frankrig
Gravsted	Saint-Théoffrey
Statsborger	Frankrig
Far	Pierre Messiaen
Mor	Cécile Sauvage
Søskende	Alain Messiaen
Ægtefæller	Yvonne Loriod (1961-2010), Claire Delbos (1932-1959)
Sprog	Fransk
Genre	Opera, symfoni
Beskæftigelse	Ornitolog, musikolog, musikteoretiker, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist, pianist, musiker, organist, librettist
Medlem af	Akademie der Künste der DDR, Jeune France, Académie des beaux-arts med flere
Pladeselskab	Deutsche Grammophon
Instrumenter
Orgel
Kendte værker
Quatuor pour la fin du temps[1], Saint François d'Assise, Éclairs sur l'au-delà..., Quatre Études de rythme[2], Trois Petites Liturgies de la Présence Divine[3] med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Olivier Messiaen (født 10. december 1908, død 27. april 1992) var en fransk komponist, organist og ornitolog – en af det 20. århundredes største komponister. Hans musik er rytmisk komplekst (han var interesseret i rytmer fra oldgræske og hinduistiske kilder); harmonisk og melodisk er det baseret på modi med begrænsede transpositionsmuligheder, som han udtrak fra sine tidlige værker og improvisationer. Mange af hans værker afbilleder, hvad han kaldte, "de pragtfulde aspekter af troen" og havde baggrund i hans dybtliggende romerskkatolske tro.

Han var vidt berejst og komponerede med inspiration fra diverse kilder, såsom japansk musik, landskabet i Bryce Canyon i Utah og Frans af Assisis liv. Han sagde, at han oplevede farver, når han hørte visse akkorder, især dem der bar opbygget af hans modi (et fænomen kendt som synæstesi); han sagde, at kombinationer af disse farver var vigtige i hans kompositoriske proces. Messiaen eksperimenterede i en kort periode med parametrisering associeret med "total serialisme", på hvilket felt han ofte nævnes som foregangsmand. Hans stil trak på mange eksotiske musiske påvirkninger, såsom indonesisk gamelan (stemte slagtøjsinstrumenter har ofte en central plads i hans orkesterværker). Han var en af de første komponister, der brugte et elektronisk keyboard – i dette tilfælde ondes Martenot – i et orkesterværk.

Messiaen kom ind på konservatoriet i Paris i en alder af 11 år og havde blandt andre Paul Dukas, Maurice Emmanuel, Charles-Marie Widor og Marcel Dupré til lærere. Han blev ansat som organist ved Église de la Sainte-Trinité i Paris i 1931, en stilling han holdt ind til sin død. Han underviste ved Schola Cantorum de Paris i 1930'erne. Ved Frankrigs fald i 1940 blev Messiaen krigsfange, og i tiden som så komponerede han sin Quatuor pour la fin du temps ("Kvartet til tidens ende") for de fire instrumenter, der var tilgængelige; klaver, violin, cello og klarinet. Stykket blev først opført af Messiaen og hans medfanger for et publikum af andre indsatte samt fængselsbetjente. Han fik stillingen som professor i harmonilære kort efter sin løsladelse i 1941 og professor i komposition i 1966 ved Conservatoire de Paris. Begge poster holdt han til sin fratrædelse i 1978. Hans mange anerkendte elever inkluderede Pierre Boulez og Yvonne Loriod, som blev hans sidste kone.

Han fandt fuglesang fascinerende og mente, fugle var de største musikere, mens han betragtede sig selv som lige så meget ornitolog som komponist. Han beskrev fuglesang fra hele verden på noder og integrerede transskriptioner af fuglesang i de fleste af sine værker. Hans innovative brug af farver, hans forestilling af sammenhængen mellem tid og musik, hans brug af fuglesang og hans ønske om at udtrykke religiøse ideer er blandt de træk, der gør Messiaens musik karakteristisk.

1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.