Omar Abdel Hamid El-Hussein | |
---|---|
Personlig information | |
Andre navne | Abu Ramadan AlMuhajir og Captain[1][2] |
Født | 11. september 1992 Vordingborg |
Død | 15. februar 2015 (22 år) Nørrebro, København |
Dødsårsag | Dræbt af Politiets Aktionsstyrke |
Gravsted | Den muslimske gravplads i Brøndby |
Nationalitet | Dansk-palæstinenser |
Religion | Islam |
Omar Abdel Hamid El-Hussein (født 11. september 1992 i Vordingborg, død 15. februar 2015 i København[3][4]) var en dansk mand med palæstinensisk baggrund, som voksede op i København, hvor han boede sammen med sine palæstinensiske forældre, som forud for asyl i Danmark havde opholdt sig i en flygtningelejr i Jordan.[5] [6]
Han blev dræbt i en skudveksling med Politiets Aktionsstyrke, efter at han blev udpeget som formodet gerningsmand til terrorangrebene i København 2015.[7] Senere blev der fundet beviser på hans tilstedeværelse ved Krudttønden i form af DNA-spor.[8]