Operation Bagration

Operation Bagration
Del af 2. Verdenskrig
Dato 22. juni - 19. august 1944 Sted Hviderusland, Polen Resultat Afgørende sovjetisk sejr
Parter
Nazi-Tyskland  Rumænien Ungarn	Sovjetunionen
Ledere
Ernst Busch (til 28. juni) Walter Model (Heeresgruppe Mitte) Hans Jordan (9. armé) Georg-Hans Reinhardt (3. panserarmé) Kurt von Tippelskirch (4. armé) Walter Weiss (2. armé)	Aleksandr Vasiljevskij Georgij Zjukov Hovhannes Bagramyan (1. baltiske front) Ivan Chernyakhovski (3. hviderussiske front) Konstantin Rokossovskij (1. hviderussiske front) Georgij Zakharov (2. hviderussiske front)
Styrke
800.000 mand 1.555 fly	1.254.300 mand 4.070 kampvogne 24.363 kanoner 5.327 fly[1]
Tab
290.000 døde og savnede 120.000 sårede 150.000 fangne[2]	178.507 døde og savnede 590.848 sårede og syge[3].

Operation Bagration (russisk: Oперация Багратион, tr. Operatsija Bagration) var kodenavnet for den sovjetiske offensiv i 1944 i Hviderusland under 2. Verdenskrig, der tvang de tyske styrker ud af Hviderusland og det østlige Polen. Operationen foregik mellem 22. juni og 19. august 1944.

Operationen blev opkaldt efter den russiske general fyrst Pjotr Bagration, der var general i den russiske hær under Napoleonskrigene og som blev dødeligt såret i slaget ved Borodino.

De sovjetiske armeer, der direkte var involveret i Operation Bagration var 1. Baltiske Front under general Ivan Khristoforovitj Bagramjan, 1. Hviderussiske Front under general Konstantin Rokossovskij, som blev forfremmet til marskal den 29. juni 1944, 2. Hviderussiske Front under generaloberst M. V. Zakharov og 3. Hviderussiske Front under kommando af generaloberst Ivan Tjernjakhovskij.

Operation Bagration førte til den næsten fuldstændige ødelæggelse af den tyske Heeresgruppe Mitte og tre af dens tilknyttede arméer: 4. og 9. armé samt 3. panserarmé. Operationen "var det mest katastrofale nederlag for alle tyske styrker under 2. Verdenskrig".^[4] Ved afslutningen af operationen var det meste af det vestlige Sovjetunionen blevet befriet og den Røde hær havde fået fodfæste i Rumænien og Polen.

Målene med operationen er mere komplicerede. Den Røde Hær anvendte et koncept med dybe operationer og Maskirovka, (militær afledning). Det er blevet fremført, at det primære mål for den sovjetiske offensiv var et brohoved over Wisła floden i det centrale Polen, og at Operation Bagration skulle skabe krise i Hviderusland for at aflede de mobile tyske reserver fra den centrale sektor, så de ikke var i området fra Lublin-Brest, Lviv-Sandomierz hvor de sovjetiske styrker planlagde at gennemføre Lviv–Sandomierz offensiven^[5] og Lublin-Brest offensiven.^[6] Det gjorde det muligt for den Røde Hær at nå Wisła floden og Warszawa, hvilket senere bragte den Røde Hær inden for rækkevidde af Berlin i overensstemmelse med konceptet om dybe operationer – at slå til ind i fjendens strategiske dybde.^[7]

1. ^ Glantz & House 1995, p. 201.
2. ^ Bergstrom
3. ^ Россия и СССР в войнах ХХ века – Потери вооружённых сил, Moskow, Olma-Press, tilgængelig on-line http://www.soldat.ru/doc/casualties/book/chapter5_10_1.html#5_10_36
4. ^ Zaloga, Bagration 1944: The Destruction of Army Group Centre, 7.
5. ^ Watt 2008, p. 699.
6. ^ Watt 2008, p. 669.
7. ^ Watt 2008, p. 670.