Operation Paperclip

Operation Paperclip
Kurt H. Debus, en tidligere V-2 raketforsker, der senere blev NASA-direktør. På billedet sidder han mellem den amerikanske præsident John F. Kennedy og den amerikanske vicepræsident Lyndon B. Johnson i 1962 i forbindelse med en briefing
TypeEfterretningsprogram
Planlagt afUSA USA
MålSikre teknologisk overlegenhed ved at hente tyske videnskabsmænd til USA
Datoi perioden mellem 1945 – 1959
Udført afJoint Intelligence Objectives Agency (JIOA)
UdfaldMere end 1.600 tyske videnskabsmænd hentet til USA

Operation Paperclip var et tophemmeligt amerikansk efterretningsprogram, hvor mere end 1.600 nazistiske tyske videnskabsmænd, ingeniører og teknikere efter 2. verdenskrig (i perioden mellem 1945 og 1959) blev hentet til USA fra det tidligere Nazi-Tyskland, for at arbejde for den amerikanske regering. Operationen blev udført af Joint Intelligence Objectives Agency (JIOA) og blev i vid udstrækning udført af særlige agenter fra den amerikanske hærs enhed for kontraspionage – det såkaldte Counterintelligence Corps (CIC). Mange af de tyske videnskabsmand, der blev ført til USA, var tidligere medlemmer og ledere af det nazistiske parti.[1][2]

Det primære formål med Operation Paperclip var at sikre, at det amerikansk militær var det sovjetiske militær teknologisk overlegen under Den Kolde Krig, herunder skabe fordele i forhold til rumkapløbet. I en tilsvarende operation – kendt under navnet Operation Osoaviakhim – lykkes det Sovjetunionen i løbet af en nat den 22. oktober 1946 at hente mere end 2.200 tyske specialister til Sovjetunionen – i alt mere end 6.000 mennesker inklusive familiemedlemmer.[3]

I februar 1945 dannede Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force (SHAEF) en særlig enhed, som havde til opgave at undersøge forskellige tyske mål/personer. Enheden havde vokset til over 2.000 mand i juni 1945. Enheden undersøgte 5.000 tyske personer med høj prioritet, som var beskæftiget inden for syntetisk gummi og oliekatalysatorer, nye designs inden for pansret udstyr, V-2 (raket) våben, jet- og raketdrevne fly, flådeudstyr, feltradioer, hemmelige skrivekemikalier, aeromedicin forskning, svævefly samt andre "videnskabelige og industrielle personligheder".[4]

I det man fandt et stort antal tyske videnskabsmænd i slutningen af april 1945, begyndte den særlige enhed at opsætte et interneringscenter, DUSTBIN, først i Paris og senere i Kransberg Slot uden for Frankfurt. De amerikanske Joint Chiefs of Staff (JCS) etablerede det første hemmelige rekrutteringsprogram, kaldet Operation Overcast, den 20. juli 1945. Oprindeligt havde dette program til hensigt at "hjælpe med at forkorte den japanske krig og for at hjælpe efterkrigstidens militære forskning".[5] Udtrykket Overcast (på dansk: "overskyet") var det navn, som de tyske videnskabsmænds familiemedlemmer havde givet til den boliglejr, hvor de var blev holdt i Bayern.[6] I sensommeren 1945 oprettede JCS JIOA, et underudvalg af Joint Intelligence Community, til direkte at føre tilsyn med Operation Overcast og senere Operation Paperclip.[7] JIOA-repræsentanterne omfattede hærens efterretningsdirektør, chefen for flådeefterretninger, assisterende chef for Air Staff-2 (luftvåbens efterretningstjeneste) og en repræsentant fra udenrigsministeriet.[8] I november 1945 blev Operation Overcast omdøbt til Operation Paperclip af Ordnance Corps officerer, som ville hæfte et papirclips til mapperne på de raketeksperter, som de ønskede at føre til USA.[6]

I et hemmeligt direktiv, som blev cirkuleret den 3. september 1946, godkendte præsident Truman officielt Operation Paperclip og udvidede den til at omfatte 1.000 tyske videnskabsmænd under "midlertidig, begrænset militær varetægt".[9][10][11]

  1. ^ Jacobsen, Annie (2014). Operation Paperclip: The Secret Intelligence Program to Bring Nazi Scientists to America. New York: Little, Brown and Company. s. Prologue, ix. ISBN 978-0-316-22105-4.
  2. ^ "Joint Intelligence Objectives Agency". U.S. National Archives and Records Administration. Hentet 9. oktober 2008.
  3. ^ "Operation "Osoaviakhim"". Hentet 29. december 2020.
  4. ^ "Chapter XVII: Zone and Sector". history.army.mil. Hentet 2021-05-02.
  5. ^ Project Paperclip: German Scientists and the Cold War, 1971, Clarence G. Lasby, et al. p. 79
  6. ^ a b Project Paperclip: German Scientists and the Cold War, 1971, Clarence G. Lasby, et al. p. 155
  7. ^ Jacobsen, p. 191.
  8. ^ Jacobsen, pp. 193.
  9. ^ The Paperclip Conspiracy: The Hunt for the Nazi Scientists, 1987, Tom Bower, et al. p. 178
  10. ^ Jacobsen, p. 229.
  11. ^ Lasby, p. 177.

Operation Paperclip

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne