Oscar (skak)

For alternative betydninger, se Oscar (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Oscar)

Skakkens Oscar var en international hædersbevisning, som 1967-2013 tildeltes en fremtrædende skakspiller. Vinderen blev udpeget ved afstemning blandt skakeksperter fra hele verden, herunder skakstormestrene. Med titlen fulgte en statuette af bronze med titlen Den fascinerede vandrer, og udmærkelsen nød høj anseelse i skakverdenen, fordi den sås som en anerkendelse fra kolleger. Den adskilte sig fra andre titler og udmærkelser ved principielt ikke kun at se på rating eller ranglisteplacering, men kan inddrage spillerens totale indsats, resultater og udvikling.

I 1995overtog det russiske skaktidsskrift 64 uddelingen og koordination af afstemningen. Afstemningen foregik ved, at vælgerne listede deres kandidater i den foretrukne rækkefølge. Hver førsteplads på en liste gav spilleren 13 points, 2. pladser giver 11, 3. pladser 9, 4. pladser 7 og derefter 6, 5, 4... indtil 1 point for 10. pladsen. Vinderen var den, som herved samlet opnåede det største antal points.

Sidste uddeling var i 2013, da tidskriftet bag ophørte.


Oscar (skak)

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne