Ove Andersen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. juni 1937 København, Danmark |
Død | 28. oktober 2022 (85 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldspiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ove Andersen (født 30. juni 1937 i København, død 28. oktober 2022[1]) var en dansk fodboldlandsholdsspiller.
Ove Andersen spillede hele sin karriere i Brønshøj Boldklub, hvor han allerede som 17-årig debuterede på klubbens divisionshold. Han nåede at spille 128 kampe for klubben og score 84 mål.[2]
I 1955 debuterede han på landsholdet, som Brønshøj Boldklubs første A-landsholdsspiller,[3] i en kamp mod Island.[4] Han var da kun 18 år og tre dage, hvilket gjorde ham til den på det tidspunkt yngste landsholdsdebutant. Dette er senere kun overgået af Harald Nielsen og Michael Laudrup
[5].
Ove Andersens karriere bar præg af en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i en ungdomslandskamp mod England i 1956.[6] Da havde han nået at spille ti kampe på A-landsholdet, og først 9 år senere fik han sine sidste to af i alt 12 landskampe. Det blev til i alt fem landsholdsmål.[6]
Desuden spillede han en enkelt B-landskamp, to U21-landskampe og en U19-landskamp.[7]