Palazzo Pitti (italiensk udtale: [paˈlattso ˈpitti][paˈlattso ˈpitti]) er et stort renæssancepalads i Firenze, Italien. Det er beliggende på den sydlige side af floden Arno, nær Ponte Vecchio. Kernen i det nuværende palads daterer sig til 1458, og var oprindeligt bolig for den ambitiøse bankier Luca Pitti.
Paladset blev købt af Medici-familien i 1549 og blev hovedresidens for den herskende familie i Storhertugdømmet Toscana. Det udvidedes som en skatkiste for senere generationers samlinger af malerier, smykker og andre luksuriøse ejendele.
I slutningen af det 18. århundrede, blev paladset brugt som en magtbase for Napoleon og senere i en kort periode som det vigtigste kongelige palads i det forenede Italien. Slottet og dets inventar blev doneret til det italienske folk af Kong Victor Emmanuel III i 1919.
Paladset er nu det største museumskompleks i Firenze. Hovedbygningen i paladset (kaldet corps de logis) er 32.000 kvadratmeter meter.[1] Det er opdelt i flere vigtige gallerier eller museer, der er nærmere beskrevet nedenfor.