Pattedyr

Pattedyr
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse	Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse	Mammalia Linnaeus, 1758
Større pattedyrgrupper
Kloakdyr (Monotremata) Pungdyr (Marsupialia) Placentale pattedyr (Placentalia)
Hjælp til læsning af taksobokse

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen). Disse egenskaber adskiller dem fra krybdyr og fugle, som de skilte sig fra i slutningen af trias for 201-227 millioner år siden. Der findes omkring 5.400 arter af pattedyr. De tre største ordner i klassen pattedyr er gnavere, flagermus og spidsmus. De tre følgende ordner er primater (mennesker og aber), Cetartiodactyla (klovdyr og hvaler) og Carnivora (fx kat, hund, sæl og panda).

Inden for kladistik bliver patterdyr klassificeret som varmblodede amnioter. Det er den eneste nulevende dyregruppe, der stammer fra synapsiderne. Dimetrodon var en slægt af synapsiderne, der var nærmere beslægtet med pattedyr end med reptiler. Siden masseudslettelsen af dinosaurerne for 66 millioner år siden har pattedyr været den dominerende dyregruppe blandt landlevende dyr.

Pattedyr havde oprindeligt fire ben, som de brugte til at gå på landjorden med, men for nogle pattedyr er de tilpasset livet i havet, i luften, under jorden eller til at gå på to ben. Pattedyr spænder i størrelse fra humlebiflagermusen, der er 3-4 centimeter lang, til blåhvalen, jordens største dyr, der er 30 meter lang. Den forventede levealder for pattedyr varierer meget fra spidsmus, der kan blive to år, til grønlandshval, der kan bliver over 200 år gammel. Alle pattedyr føder levende unger bortset fra de fem arter af kloakdyr, der er æglæggende pattedyr. Der er tre undergrupper af pattedyr: placentale pattedyr, pungdyr og kloakdyr, hvoraf den første undergruppe har langt de fleste arter. Hos placentale pattedyr bæres fosteret i livmoderen af moren. Ungen får næring via en moderkage (placenta), indtil det fødes levende som en fuldtudviklet unge.