Back بول كروتزن Arabic بول چوزيف كروتزن ARZ Paul Krutzen AZ پاول کروتزن AZB Паўль Крутцэн BE Паул Крутцен Bulgarian পাউল জে. ক্যোর্তজঁ Bengali/Bangla Paul J. Crutzen BR Paul Jozef Crutzen Catalan Paul J. Crutzen Czech
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
 Paul J. Crutzen | |
|---|---|
20. maj 2010 | |
| Personlig information | |
| Født | 3. december 1933  Amsterdam, Holland |
| Død | 28. januar 2021 (87 år) Mainz, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
| Nationalitet |  Nederlandsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | St. Ignatius Gymnasium, Stockholms Universitet (til 1973) |
| Medlem af | Royal Society (2006), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1994), Academia Europaea (fra 1988) med flere |
| Beskæftigelse | Klimaforsker, universitetsunderviser, forsker, akademisk administrator, meteorolog, kemiker, ingeniør |
| Fagområde | Meteorologi, atmosfærisk kemi, Ozonlaget |
| Arbejdsgiver | Johannes Gutenberg-Universität Mainz, Stockholms Universitet (fra 1958), Utrecht Universitet, Max-Planck-Institut für Chemie (1980-2000), Georgia Institute of Technology, Amsterdam |
| Arbejdssted | San Diego, Mainz, Amsterdam |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, doctorat honoris causa de l'université de Bourgogne (1997, 1997), doctorat honoris causa de l'université Grenoble-I (2005), Lomonosov-guldmedaljen (2019), Foreign Member of the Royal Society (2006) med flere |
| Nobelpris |  Kemi 1995 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021[1]) var en hollandsk videnskabsmand. Han var uddannet civilingeniør og specialiseredee sig i atmosfærens kemiske forhold. I 1971 identificerede han CFC-gassernes ødelæggende effekt på Jordens ozonlag. I 1985 konstaterede han, at der var et gigantisk hul i ozonlaget over Antarktis, og at hullet var voksende. Opdagelsen førte til, at brugen af CFC-gasser blev forbudt i 1987. Crutzen har siden beskæftiget sig indgående med klimaspørgsmål.
I 1995 modtog Crutzen Nobelprisen i kemi sammen med Mario J. Molina og F. Sherwood Rowland for opdagelsen af, at det var CFC-gasserne, som nedbrød ozonlaget. I 2000 foreslog Crutzen en ny epoke, der efter hans udsagn, skulle være startet i starten af 1800-tallet kaldet antropocæn.