Paul J. Crutzen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. december 1933 Amsterdam, Holland |
Død | 28. januar 2021 (87 år) Mainz, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Nationalitet | Nederlandsk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | St. Ignatius Gymnasium, Stockholms Universitet (til 1973) |
Medlem af | Royal Society (2006), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1994), Academia Europaea (fra 1988) med flere |
Beskæftigelse | Klimaforsker, universitetsunderviser, forsker, akademisk administrator, meteorolog, kemiker, ingeniør |
Fagområde | Meteorologi, atmosfærisk kemi, Ozonlaget |
Arbejdsgiver | Johannes Gutenberg-Universität Mainz, Stockholms Universitet (fra 1958), Utrecht Universitet, Max-Planck-Institut für Chemie (1980-2000), Georgia Institute of Technology, Amsterdam |
Arbejdssted | San Diego, Mainz, Amsterdam |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, doctorat honoris causa de l'université de Bourgogne (1997, 1997), doctorat honoris causa de l'université Grenoble-I (2005), Lomonosov-guldmedaljen (2019), Foreign Member of the Royal Society (2006) med flere |
Nobelpris | Kemi 1995 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021[1]) var en hollandsk videnskabsmand. Han var uddannet civilingeniør og specialiseredee sig i atmosfærens kemiske forhold. I 1971 identificerede han CFC-gassernes ødelæggende effekt på Jordens ozonlag. I 1985 konstaterede han, at der var et gigantisk hul i ozonlaget over Antarktis, og at hullet var voksende. Opdagelsen førte til, at brugen af CFC-gasser blev forbudt i 1987. Crutzen har siden beskæftiget sig indgående med klimaspørgsmål.
I 1995 modtog Crutzen Nobelprisen i kemi sammen med Mario J. Molina og F. Sherwood Rowland for opdagelsen af, at det var CFC-gasserne, som nedbrød ozonlaget. I 2000 foreslog Crutzen en ny epoke, der efter hans udsagn, skulle være startet i starten af 1800-tallet kaldet antropocæn.