Paul Walker | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Paul William Walker IV |
Født | Paul William Walker IV 12. september 1973 Glendale, Californien, USA |
Død | 30. november 2013 (40 år) Santa Clarita, Californien, USA |
Dødsårsag | Trafikulykke |
Gravsted | Forest Lawn Memorial Park |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Santa Barbara, Californien |
Religion | Kristendom |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Børn | Meadow (født 1998) |
Uddannelsessted | Village Christian Schools |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1985–2013 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | MTV Movie Award for Bedste filmpar (2002) |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Paul Walkers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Paul William Walker IV (født 12. september 1973, død 30. november 2013)[1] var en amerikansk skuespiller. Han blev kendt i 1999 i den populære film Varsity Blues, mens hans endelige filmgennembrud var i 2001 i The Fast and the Furious som Brian O'Conner. I selskab med bl.a. Vin Diesel og Michelle Rodriguez høstede han stor succes i de yderligere fire Fast and Furious efterfølgere. Hans andre store roller var bl.a. Eight Below, Into the Blue, She's All That og Takers. Han har også optrådt i National Geographic Channel serien Expedition Great White.
Walker begyndte sin karriere som model som 2-årig.[2] Efterfølgende begyndte han at medvirke i diverse tv-reklamer og tv-programmer, deriblandt sæbeoperaen The Young and the Restless. I 1986 begyndte hans filmkarriere i gyser-komedien Monster in the Closet, og den første hovedrolle fik han i 1998 i filmen Meet the Deedles.