Pierre de Coubertin | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Georges Hohrod, Martin Eschbach |
Født | Charles Pierre Frédy de Coubertin 1. januar 1863 7. arrondissement i Paris, Frankrig |
Død | 2. september 1937 (74 år) Genève, Schweiz |
Gravsted | cimetière du Bois-de-Vaux |
Nationalitet | Fransk |
Far | Charles-Louis-Frédy de Coubertin |
Mor | Marie Marcelle Gigault de Crisenoy |
Søskende | Paul Frédy de Coubertin |
Ægtefælle | Marie Rothan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École libre des sciences politiques |
Medlem af | World Rugby Hall of Fame (2007), gloire du sport (1994), Éclaireurs français, Den Internationale Olympiske Komité |
Beskæftigelse | Pædagog, idrætsleder, historiker, rugby dommer, forfatter, lærer, grundlægger, politiker |
Deltog i | Sommer-OL 1912 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Den Hvide Løves Orden, Kommandør af St. Olavs Orden, ridder af Rumæniens kroneorden, World Rugby Hall of Fame (2007), Officer af Oranien-Nassau-ordenen med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pierre de Frédy, baron de Coubertin (født 1. januar 1863, død 2. september 1937) var en fransk pædagog og historiker, men er bedst kendt som grundlæggeren af de moderne Olympiske Lege og præsident for IOC i årene 1896-1925.
Han blev født i Paris i en aristokratisk familie som det fjerde barn af Charles Louis de Frédy og Agathe-Gabrielle de Mirville.
Efter besøg på britiske og amerikanske universiteter blev Pierre de Coubertin inspireret til at forbedre unge menneskers uddannelse ved at inddrage mere idrætsundervisning, som han anså som en vigtig del af unges udvikling.
Han drømte i begyndelsen om at arrangere internationale atletikkonkurrencer, men efter en voksende interesse for antikkens olympiske lege og nylige arkæologiske fund i Olympia, Grækenland, udviklede han en plan om at genoplive de olympiske lege.
For at offentliggøre denne plan arrangerede han en international kongres den 23. juni 1894 ved Sorbonne-universitet i Paris. Dér foreslog han at genindføre de antikke olympiske lege. Kongressen førte til oprettelsen af den Internationale Olympiske Komite (IOC), som Pierre de Coubertin blev generalsekretær for. Det blev også besluttet, at de første moderne olympiske lege skulle afvikles i Athen, Grækenland, og at de herefter skulle afholdes hvert fjerde år. Legene i 1896 skulle vise sig at blive en succes, og De Coubertin overtog IOC-præsidentposten, da Demetrius Vikelas trådte tilbage efter OL i sit hjemland.
På trods af den indledende succes var der hårde tider forude for den olympiske bevægelse. Både OL i 1900 (i Coubertins Paris) og OL i 1904 (i St. Louis) blev overskygget af samtidige verdensudstillinger i værtsbyerne og fik dermed meget lidt opmærksomhed. Vendepunktet kom ved de olympiske mellemlege 1906 i Athen, der atter blev en succes, hvorefter legene efterhånden voksede til den største sportsbegivenhed i verden.
De Coubertin opfandt moderne femkamp til de olympiske lege i 1912. Han trådte tilbage som formand for IOC efter legene i Paris i 1924, der blev en meget større succes end 24 år tidligere i samme by. De Coubertin blev efterfulgt af belgieren Henri de Baillet-Latour.
De Coubertin forblev ærespræsident for IOC indtil sin død i 1937 i Genève, Schweiz. Han blev begravet i Lausanne (IOC's hjemby), men hans hjerte blev begravet separat i et monument nær ruinerne af antikkens Olympia.