Polsk (Język polski) | ||
---|---|---|
Talt i: | Polen[1] Polsk talende minoriteter: • Hviderusland • Ukraine • Litauen • Letland • Storbritannien • USA • Tjekkiet • Rusland • Brasilien • Argentina • Canada • Tyskland • Frankrig • Australien • Irland • Israel | |
Region: | Centraleuropa | |
Talere i alt: | 40 millioner[2] | |
Rang: | 23 | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Vestslavisk Lekhitisk Polsk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | EUR Polen Officielt minoritetssprog:[3] | |
Reguleret af: | Rada Języka Polskiego (dansk: Polsk Sprognævn) | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | pl | |
ISO 639-2: | pol | |
ISO 639-3 : | POL | |
ISO 639-3: | pol |
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog. Polsk er tæt beslægtet med andre blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk.
Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.
Det ældste kendte dokument indeholdende polsk sprog er en pavelig bulle i form af en bekendtgørelse fra pave Innocent 2. fra 1136, Ex commisso nobis (latin: "Fra det embede, der er pålagt os") Det er også kendt som Bullen fra Gniezno.[4]