|
Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning. Dette ses oftest som adskilt fra planteanatomi, der er studiet af planternes indre opbygning, i særdeleshed på det mikroskopiske niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identifikation af planterne.
Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner. Det drejer sig for det første om forhold som spiring, vækst, blomstring og frøsætning. Men for det andet drejer det sig også om optagelse af vand og næringssalte, transportsystemer, oplagring af næring, opfangning af energi, beskyttelse og forsvar mod sygdomme og beskadigelser. Plantefysiologien drejer sig kort sagt om planterne som systemer, der etablerer en indre ligevægt og en balance overfor ydre vilkår i deres miljø.
Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag. Mens de primitive planter forsat trives, isæri de miljøer, hvor de udviklede sig, har hvert nyt organisationsnveau i de fleste tilfælde været mere "succesrigt" end de foregående. Desuden antyder de fleste analyser af plantearternes kladistiske forhold, at hvert af de "mere komplekse" niveau'er opstod i den mest komplekse gruppe blandt forgængerne.
Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi. Forskerne undersøger både forholdene (også de historiske forhold) inden for plantesamfundene og mellem dem, men de interesserer sig også for vegetationens afhængighed af miljøforholdene og for påvirkninger fra menneskers udnyttelse af området. Da plantebestandens sammensætning kan bruges som indikator for et områdes miljøstilstand, er planteøkologien af central betydning for økologiske bedømmelser.
|
Plantesociologi eller Fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs. undersøgelsen af plantesamfunds kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering. Plantesociologien er derfor en videnskab, som arbejder med udgangspunkt i floralister, der er så fuldstændige som muligt, og den er også den botaniske forskningsgren, der undersøger de rumlige og tidsmæssige forhold mellem planterne.
Botanisk taksonomi er principperne bag klassifikationen af alle kendte planter. 'Taksonomi' kommer fra det græske "ταξινομία", dvs. en sammensætning af taxis = "orden" og nomos = "lov" (altså en ordenslov eller et inddelingsprincip). En enhed i en taksonomi (f.eks. en planteart eller -slægt eller -orden) betegnes et taxon, flertal taxa. Planternes nugældende taksonomi er en videreudvikling af den Linnéske taxonomi, som er baseret på et system udarbejdet af den svenske videnskabsmand Carl von Linné i hans værk Species Plantarum.
|
