Provinsen Brandenburg

Ikke at forveksle med delstaten Brandenburg

Brandenburg var en provins i den tyske stat Preussen fra 1815 til 1871 i det selvstændige kongerige Preussen og efter 1871 også i delstaten Preussen i det forenede Tyske rige. Provinsen Brandenburg, som eksisterede mellem 1815 og 1946, oprettedes af Mark Brandenburg (samt Altmark) og Niederlausitz. Hovedstad var tidvis Berlin og tidvis Potsdam. 1 april 1881 fik Berlin en speciel stilling i provinsen, og den 1. oktober 1920 ophørte Berlin med at være en del af provinsen. Samtidigt udvidedes Berlins stadsgrænser betydeligt til at få sin omtrentlige nuværende udstrækning, det såkaldte Stor-Berlin, hvor mange af de tidligere forstæder i Brandenburg blev indlemmede i staden Berlin.

Under Nazi-Tyskland indlemmedes dele af Grenzmark Posen-Westpreussen i Brandenburg ved Posen-Westpreussens opløsning 1938. Provinsen fik det officielle navn Mark Brandenburg i 1939.

Provinsen Brandenburg opløstes formelt af besættelsesmagterne i forbindelse med Preussens opløsning efter 2. verdenskrigs afslutning. Besættelsesmagterne besluttede ikke at genndsætte Preussen i dets rolle som dominerende delstat i Tyskland. Den del, som lå vest for floden Oder, blev den sovjetiske besættelseszone, fra 1949 Østtyskland, og den østlige del blev overdraget til Polen. Territoriet modsvares omtrent af forbundslandet Brandenburg (Land Brandenburg) i Tyskland siden 1990 og Lubusz vojvodskap samt den sydvestlige del af Vestpommerns vojvodskab i Polen siden 1999.