En pung er en flad taskelignende beholder og en del har lukkeanordninger. Pungen kan indeholde flere lommer og flapper. En pung anvendes bl.a. til opbevare penge, kreditkort, visitkort og betalingskort. En pung bliver stort set lavet i alle mulige former for bløde materialer incl. skind og læder.[1]
I stedet for en pung bærer de fleste i dag en tegnebog, der er en sammenfoldelig pung, som typisk giver bedre overblik over indholdet.[2] I nogle tegnebøger er der også plads til et skriveredskab (fx kuglepen eller blyant). Dette var især interessant da man anvendte checkhæfter.
Punge og tegnebøger har de seneste årtier mistet mere og mere terræn til apps i smartphones. Det skyldes på den ene side en øget tendens til at bruge elektroniske betalingsmidler (Dankort m.m.) og på den anden side, at der bliver mindre og mindre brug for at opbevare mønter omhyggeligt. En del tegnebøger har fået plads til en smartphone.