Raymond Poulidor | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Poupou, L’Éternel Second |
Født | 15. april 1936 Masbaraud-Mérignat, Frankrig |
Død | 13. november 2019 (83 år) Saint-Léonard-de-Noblat, Frankrig |
Dødsårsag | Lungeødem |
Gravsted | Saint-Léonard-de-Noblat |
Nationalitet | Fransk |
Søskende | Henri Poulidor, André Poulidor |
Barn | Corinne van der Poel-Poulidor |
Familie | David van der Poel (dattersøn), Mathieu van der Poel (dattersøn), Adrie van der Poel (svigersøn) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Cykelrytter (til 1977), frisør |
Deltog i | Super Prestige Pernod 1961, Super Prestige Pernod 1962, Super Prestige Pernod 1963, Super Prestige Pernod 1964, Super Prestige Pernod 1965 med flere |
Påvirket af | Maurice Mességué |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (2003), Ridder af Æreslegionen (1973), Champion des champions français de L'Équipe (1974) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Raymond Poulidor, ofte med kælenavnet Pou-Pou, (født 15. april 1936 i Masbaraud-Merignat, Frankrig, død 13. november 2019[1]), var en professionel fransk cykelrytter. Da han i Tour de France sluttede som nr. 2 tre gange[2][3][4] og nr. 3 fem gange[5][6][7] (heriblandt i sin sidste Tour som 40-årig),[1] var han kendt som "den evige toer".[1] På trods af denne vedholdenhed nåede han aldrig at bære den gule trøje en eneste gang i løbet af sine 14 toure[1] (hvoraf han gennemførte de 12).[1]
Hans tragedie[8][1] var, at han – selvom han selv var en stor cykelrytter – kørte Touren i de samme år som to af de største, Jacques Anquetil og Eddy Merckx. Denne rolle som den underlegne kan dog også have været medvirkende til at gøre ham til tilskuernes yndling.[1]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet independent