Rejsekort

Check ind-kortlæser til Rejsekort, som står på de fleste jernbane- og metrostationer i hele Danmark.
Check ud-kortlæser til Rejsekort.
Ikke at forveksle med Rejsekort (virksomhed).

Rejsekort er et elektronisk billetsystem til offentlige transportmidler i Danmark. Virksomheden Rejsekort A/S har sammen med leverandøren East-West Denmark Aps (der er ejet 80 % af Thales og 20 % af Accenture)[kilde mangler] det overordnede ansvar for driften og udviklingen af kortet.[kilde mangler]

Rejsekortsystem er taget i brug i det meste af Danmark, og i Nordjylland og på Vestsjælland afskaffedes klippekortene i 2013. I Hovedstadsregionen var det oprindelig planen at stoppe salget af klippekort fra sommeren 2013,[1] hvilket dog udsattes til den 1. juni 2014[2] og efterfølgende til den 12. oktober 2014. Salget af klippekort til brug i hovedstadsområdet stoppede endegyldigt den 8. februar 2015, og den 30. juni samme år var sidste anvendelsesdato. I september 2014 var der udstedt 900.000 rejsekort i Danmark.[3] Ved udgangen af 2016 var der 2 mio. aktive rejsekort svarende til, at 7 ud af 10 brugere af kollektiv trafik har et rejsekort til rådighed.[4]

Systemet har været genstand for kritik, bl.a. fordi leverandørerne ikke kunne overholde de aftalte tidsfrister og i juli 2008 kun havde indledt mindre dele af de lovede pilotdriftsforsøg. Som følge heraf måtte tidsfristerne genforhandles i en række tillægsaftaler.[5] Der har også været rettet kritik af den samlede pris for kortet, prisen for brugerne, der ofte overskrider prisen på traditionelle billetter, brugervenligheden, teknologien, pålideligheden og datasikkerheden.[kilde mangler]

Systemet med elektronisk betaling af rejser findes flere steder i verden, og det danske ligner disse ganske meget, da det på samme måde integrerer betaling af flere forskellige typer offentlig transport. I London findes f.eks. Oyster fra 2003, der dækker ca. 34 mio. mennesker. Det danske rejsekort skiller sig dog ud ved stort set at være landsdækkende.

  1. ^ 19/2-2013 Glemmer du også at tjekke ud? Rejsekort gav 200.000 dummebøder, version2.dk. Hentet 19/2-2013
  2. ^ DSB: Senere udfasning af klippekort
  3. ^ Rejsekortet kan stadig ikke afløse klippekortet. DR. Hentet 20/10-2014
  4. ^ "Danskernes tilfredshed med rejsekort stiger". rejsekort.dk. 6. december 2016. Arkiveret fra originalen 16. august 2017. Hentet 29. marts 2017.
  5. ^ "Nyt stort DSB-projekt vakler efter forsinkelser – Børsen 30. maj 2008". Arkiveret fra originalen 30. maj 2008. Hentet 3. juli 2008.

Rejsekort

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne