Rembrandt van Rijn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Rembrandt Harmenszoon van Rijn 15. juli 1606 Leiden, Holland |
Død | 4. oktober 1669 (63 år) Amsterdam, Holland |
Gravsted | Westerkerk |
Bopæl | Rembrandt-museet (1639-1658) |
Far | Harmen Gerritszoon van Rijn |
Mor | Neeltje Willemsdr. Zuytbrouck |
Ægtefælle | Saskia van Uylenburch (1634-1642) |
Partnere | Hendrickje Stoffels (1647-1663), Geertje Dircx (1643-1649) |
Børn | Cornelia van Rijn, Titus van Rijn |
Uddannelse og virke | |
Felt | Maleri |
Uddannelsessted | Privatundervisning |
Elev af | Jan Symonsz Pynas, Pieter Lastman, Joris van Schooten, Jacob van Swanenburg |
Medlem af | Amsterdams St. Lukaslag |
Beskæftigelse | Kunstmaler (1625-1669), kunstsamler, raderer, gravør, tegner, samler, billedkunstner |
Fagområde | Malerkunst |
Periode | Den hollandske guldalder |
Arbejdssted | Leiden (1620-1624, 1625-1631), Amsterdam (1623-1625, 1631-1669) |
Elever | Cornelis Brouwer, Jan Victors, Franz Wulfhagen, Constantijn van Renesse, Philips Koninck med flere |
Kendte værker | Belshazzars Fest, Veverlaugets formænd, Nattevagten, Den jødiske brud |
Genre | Mythological art[1], portræt, portrætmaleri, tronie, stilleben med flere |
Bevægelse | Nederlandske guldalder i maleri |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rembrandt Harmenszoon van Rijn (født 15. juli 1606,[2] død 4. oktober 1669[3]) var en nederlandsk tegner, kunstmaler og grafiker. Han var en innovativ og produktiv mester i de tre kunstformer, og han bliver bredt betragtet som en af de største billedkunstnere i kunsthistorien, og den vigtigste person i hollandsk kunsthistorie.[4] Til forskel fra de fleste andre hollandske mestre i 1600-tallet afbilder Rembrandts kunst en bred vifte af stilarter og emner fra porttrætter og selvportrætter til landskaber, allegoriske og historiske scener og bibelske og mytologiske temaer samt studier i dyr. Hans bidrag til kunsten kom i en periode med stor rigdom og kulturel udvikling, som historikerne kalder den hollandske guldalder, hvor hollandsk kunst (særligt malerkunst) var ekstremt produktiv og udbredt, selvom det på mange måder stod i modsætning til den barokke stil som hidtil havde domineret Europa, så banede den vejen for nye genrer. Ligesom mange andre kunstnere fra den hollandske guldalder, som Jan Vermeer fra Delft, var Rembrandt også en ivrig kunstsamler og forhandler.
Rembrandt rejste aldrig udenlands, men man mener, at han var påvirket af de italienske mestre og de hollandske kunstnere, der havde studeret i Italien, som bl.a. Pieter Lastman, Utrechtskolen, flamsk barok og Peter Paul Rubens. Efter at have opnået succes i sin ungdom som portrætmaler, blev hans senere år påvirket af flere personlige tragedier og finansielle problemer. Hans tegninger og malerier var dog populære igennem hele hans levetid, og hans omdømme som kunstner forblev høj,[5] og i 20 år underviste han mange vigtige hollandske malere.[6]
Rembrandts portrætter af personer der levede på hans tid, selvportrætter og illustrationer af scener fra Biblen bliver betragtet som hans største kreative trimfer. Hans selvportrætter danne en unik og intum selvbiografi, hvor kunstneren overvågede sig selv uden forfængelighed og med den yderste oprigtighed.[4] Rembrandts største bidrag til trykkekunsten var hans ændring af raderingsprocessen fra en relativt ny reproduktionsteknik til en sand kunstart, sammen med Jacques Callot. Hans omdømme som en af de dygtigste raderere nogensinde blev etableret i hans levetid og er ikke blevet udfodret siden. Det var kun ganske få af hans malerier, som kom uden for hans hjemland mens han levede, men hans print cirkulerede i hele Europa, hvilket bredere omdømme blev oprindeligt baseret på disse alene.
I hans værker udvidste han viden om klassisk ikonografi, som han ændrede til at passe til kravene fra hans egen erfaring; således var afbildninger af bibelscener baseret på Rembrandts viden om den specifikke tekst, hans assimilering af klassiske kompositioner og hans obersvationer af Amsterdams jødiske befolkning.[7] Som følge af hans empati for menneskelige tilstand er han blevet kaldt "en af civilisationens store profeter".[8] Den franske billedhugger Auguste Rodin har udtalt at, "Sammenlign mig med Rembrandt! Hvilket helligbrøde! Med Rembrandt, kunstens kolos! Vi bør lægge os for Rembrandts fødder og aldrig sammenligne nogen med ham!"[9]