Rombeporfyr er en porfyrisk, magmatisk bjergart, der udelukkende findes i Oslofeltet i Norge, i Øst-Afrika og på Antarktis. Rombeporfyr blev fundet første gang på Tjuvholmen i 1806. Den er en blanding af dagbjergart og gangbjergart, den klassificeres oftest blandt sidstnævnte. Rombeporfyr har et intermediært SiO2-indhold, og tilhører de kvartsfattige magmatiske bjergarter. I et QAPF-diagram ligger rombeporfyrer oveni trakyt, der er en dagbjergart - og oveni syenit, der er en dybbjergart.[1]
I Oslofeltet forekommer rombeporfyr i to-tre større områder: Krokskogen, nordre Vestfold, vestre Bærum ved Kolsåstoppen og antagelig Harestua. Bjergarten er også tydelig i Ekebergskrenten i grundfjeldet mod syd fra Valhallveien i og forbi Gjersjøen. Krokskogen er det klassiske rombeporfyrområde med beskrivelser af en betydelig serie lavastrømme. Vestfold har det største areal og den mest komplekse lagserie, med en tykkelse på mere end 3.500 m. Der findes også et stort antal typer af denne bjergart. I Piper-trakterne, øst for Harestua på Hadeland, er der muligvis forekomster af rombeporfyr.
- ^ The MacDonald Encyclopedia of Rocks & Minerals (engelsk). Little, Brown and Company. 1993. s. 430. ISBN 0-316-90623-9.