Romerske Kejserrige

Romerske Kejserrige

Imperium Rōmānum
Romerske Kejserrige; Imperium Rōmānum
Imperium
27 f.Kr.–476 / 1453
	Vexilloid
	Motto: Senatus Populusque Romanus (SPQR) (Latin); "Senatet og Roms befolkning"
	Det Romerske Kejserrige ved dets største udbredelse under Trajan i 117 e.Kr.
Hovedstad	Rom; (44 f.Kr.–286); Konstantinopel; (Fra 330); Ravenna; Milano; Nikomedia
Sprog	Latin, Græsk
Religion	Romersk polymorfisme, senere kristendom
Regeringsform	Autokrati
Kejser
• 27 f.Kr.–14	Augustus
• 379–395	Theodosius 1. den Store
• 475—476 / 1449—1453	Romulus Augustus / Konstantin 11.
Konsol
Lovgivende forsamling	Det romerske Senat
Historisk periode	Antikken
• Octavian udråbt til Augustus	27 f.Kr.
• Diocletian opsplitter administrationen mellem øst og vest	285
• Konstantin den Store udråber Konstantinopel til ny rigshovedstad	330
• Theodosius 1. den Stores død udløser en permanent opsplitning af riget i en vestlig og østlig del	395
• Afsættelsen af Romulus Augustus / Konstantinopels fald a	476 / 1453
Areal
• 25 f.Kr.	2.750.000 km²
• 50	4.200.000 km²
• 117	5.000.000 km²
• 390	4.400.000 km²
Befolkning
• Anslået 25 f.Kr.	56.800.000
• Tæthed	20,7 /km²
• Anslået 117	88.000.000
• Tæthed	17,6 /km²
Valuta	Quadrans, Semis, As, Dupondius, Quinarius, Sestertie, Denarius, Aureus, Solidus
Efterfulgte	Efterfulgt af
	Romerske republik
Østromerske Kejserdømme
Vestromerske rige
	aDisse begivenheder markerede afslutningen på det Vestromerske rige (286 – 476) og det Østromerske rige (330 – 1453).

Det Romerske Kejserrige (latin: Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.^[4] Selv om dets geografiske udbredelse stort set var fastlagt under den romerske republik, anføres det ofte, at det Romerske Kejserrige blev grundlagt af Julius Cæsar, som i en tid med borgerkrige og politisk ustabilitet blev udnævnt til livsvarig diktator og blev myrdet i 44 f.Kr. Derefter vandt Cæsars adoptivsøn, Octavian, kampen om at blive hans efterfølger ved at slå Marcus Antonius og Cleopatra i Søslaget ved Actium i 31 f.Kr. i Egypten. Senatet gav ham den overordnede magt og den nye titel kejser Augustus i 27 f.Kr.. Det var republikkens undergang.

De næste to århundreder nød romerne en hidtil uset politisk stabilitet og velstand, kendt som Pax Romana ("Romersk fred"). Efter mordet på Caligula i 41 e.Kr. overvejede Senatet kortvarigt at genoprette republikken, men Prætorianergarden proklamerede Claudius som kejser. Da Claudius' efterfølger Nero begik selvmord i 68 e.Kr. vandt Vespasian i 69 e.Kr. kampen om kejserembedet ved som kejser at grundlægge det flaviske dynasti med sin søn Titus som efterfølger.

Han åbnede det Flaviske Amfiteater kort efter Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.. Efter lange borgerkrige begyndte Diocletian Tetrarkiet med fire kejsere på én gang. Det mislykkedes og førte til en borgerkrig, der blev afsluttet af Konstantin I, som besejrede sine rivaler og blev den enehersker. Theodosius I blev den sidste kejser af imperiet.

Vestgoternes Belejringen af Rom i 410 e.Kr. og vandalernes i 455 e.Kr. fremskyndede Romerrigets undergang i Vest. Kejser Romulus Augustus' afgang i 476 e.Kr. anses som afslutningen på Det Vestromerske rige. Det østromerske Rige (Det Byzantinske rige) forblev en af de førende magter i verden til det faldt til det Osmanniske rige ved Konstantinopels fald i 1453 e.Kr.

Det Romerske Kejserrige var blandt de mest magtfulde økonomiske, kulturelle, politiske og militære kræfter i verden. Dets lange levetid gav det varig indflydelse på latinsk og græsk og på kultur, religion, arkitektur, filosofi, jura og styreform. I middelalderen blev der gjort forsøg på at genskabe imperiet, herunder det Russiske Kejserrige og Det tysk-romerske Rige. De spanske, franske, portugisiske og britiske koloniimperier spredte romersk og græsk kultur over hele verden og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den moderne verden.

^ ^a ^b ^c ^d Taagepera, Rein (1979). "Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D." Social Science History. 3 (3/4): 125. doi:10.2307/1170959. ISSN 0145-5532. {{cite journal}}: Tjek |first= (hjælp)
^ John D. Durand, Historical Estimates of World Population: An Evaluation, 1977, side 253-296.
^ "Roman Empire -- Britannica Online Encyclopedia". www.britannica.com. Hentet 2008-07-09.
^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Kelly, The Roman Empire, side 3

[size-1] Taagepera, Rein (1979). "Size and Duration of Empires: Growth-Decline Curves, 600 B.C. to 600 A.D." Social Science History. 3 (3/4): 125. doi:10.2307/1170959. ISSN 0145-5532. {{cite journal}}: Tjek |first= (hjælp)

[2] John D. Durand, Historical Estimates of World Population: An Evaluation, 1977, side 253-296.

[3] "Roman Empire -- Britannica Online Encyclopedia". www.britannica.com. Hentet 2008-07-09.

[Kelly,_The_Roman_Empire,_side_3-4] Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Kelly, The Roman Empire, side 3

[1]

[2]

[3]

[4]