Royal Botanic Gardens, Kew

Royal Botanic Gardens, Kew, er et offentlig institution i Storbritannien som er underlagt Department for Environment, Food and Rural Affairs. Det er en internationalt betydende botanisk forsknings- og uddannelsesinstitution som beskæftiger omkring 1.100 medarbejdere.[1] Dens bestyrelse ledes af Amelia Fawcett.

Organisationen administrerer den botaniske have Kew Gardens i Richmond upon Thames i det sydvestlige London og Wakehurst Place, en National Trust-ejendom i Sussex, som er hjemsted for den internationalt vigtige Millennium Seed Bank, hvor videnskabsmænd arbejder med søsterorganisationer i mere end 95 lande.[2] Kew har sammen med Forestry Commission i 1923 grundlagt Bedgebury National Pinetum i Kent med speciale i dyrkning af nåletræer.[3] I 1994 blev Castle Howard Arboretum Trust, som driver Yorkshire Arboretum, dannet som et partnerskab mellem Kew og Castle Howard Estate.[4]

I 2019 havde organisationen 2.316.699 offentlige besøgende i Kew og 312.813 i Wakehurst.[5] Dens område på 132 ha ved Kew har 40 historisk vigtige bygninger og blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 2003.[6] Samlingerne i Kew og Wakehurst omfatter over 27.000 taksa af levende planter,[7] 8,3 millioner plante- og svampeherbarieekesemplarer og over 40.000 arter i frøbanken.[8]

  1. ^ Annual reports 2020.
  2. ^ "How we work". Millennium Seed Bank. Royal Botanic Gardens, Kew. Hentet 26. august 2017.
  3. ^ England, Forestry Commission. "History of Bedgebury National Pinetum". www.forestry.gov.uk (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 16. august 2018. Hentet 2018-08-15.
  4. ^ "Background". Yorkshire Arboretum (britisk engelsk). Hentet 2018-08-15.
  5. ^ "ALVA – Association of Leading Visitor Attractions". www.alva.org.uk. Hentet 23. oktober 2020.
  6. ^ Guinness World Records 2011. Guinness World Records. 2010. s. 69. ISBN 978 1 904994 57 2.
  7. ^ "Living Collections at Kew". kew.org.
  8. ^ "Science collections at Kew". kew.org.

Royal Botanic Gardens, Kew

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne