Semgallen

Zemgales våbenskjold
Lettiske regioner og byer.

Zemgale, også kendt under det latiniserede navn Semgallen, Semigalia eller Semigallia (lettisk: Zemgale, litauisk: Žiemgala, ẑemaitisk: Žemgalė, livisk: Zemgāl, tysk: Semgallen, polsk: Semigalia) er en af fire landsdele i Letland. Zemgale ligger i midten af den sydlige del af Letland og grænser op til de historiske landsdele Selonia, Žemaitija, Kurland og Livland. Landsdelen er hovedsagelig flad. Lielupe er den vigtigste flod efter Daugava. Den største by er Jelgava, den tidligere hovedstad for Hertugdømmet Kurland og Semgallen. Regionen består af byen Jelgava samt kommunerne Auce, Baldone, Dobele, Engure, Iecava, Jaunpils, Jelgava, Ozolnieki, Pilsrundāle, Tērvete, Tukums og Vecumnieki. Mellem 1795 og 1918 indgik Zemgale i guvernementet Kurland og blev sammen med dette område en del af Letland efter 1. verdenskrig.


Semgallen

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne