Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.
I modsætning til mere konventionelle naturgasforekomster, hvor gassen er fanget i en porøs og permeabel reservoirbjergart, som typisk har en veldefineret udstrækning, ligger skifergassen inde i uigennemtrængelige skifersten, som er overlejret af en så kaldt cap rock (typisk lersten). Denne har som regel en underliggende vandkontakt.[1]
For at indvinde skifergas anvendes en gasstimuleringsteknik ved navn Hydraulisk frakturering (også kaldet fracking). Ved fracking pumpes store mængder sand og vand blandet med kemikalier ned i alunskiferen, der derved sprækker, så metangas frigives og kan føres op gennem boringen med returvandet.
I Danmark har det franske olieselskab Total i partnerskab med Nordsøfonden fået licens til efterforskning og indvinding af skifergas i et område af 5.000 km2 i Nordjylland og Nordsjælland. Indvinding af skifergas er blevet forbudt i lande som Tyskland, Frankrig, Sydafrika og Bulgarien, pga. dets naturskadelige effekter.[2] De eneste lande, der i 2015 producerede skifergas i kommercielt omfang, er USA, Canada og Kina.[3]
Amerikanske erfaringer viser, at der ved skifergasproduktion også udledes metan til atmosfæren. Den amerikanske miljøstyrelse skønner, at metanudslippet er op mod 3 %.[4] Metangas er en langt stærkere drivhusgas end CO2.