Slaget om Moskva

Denne artikel handler om et slag under 2. verdenskrig; for slaget om Moskva under Napoleonskrigene, se Slaget ved Borodino.
Slaget om Moskva
Del af Østfronten, 2. verdenskrig
December 1941.
December 1941.
Dato 2. oktober 19417. januar 1942
Sted Moskva og omegn, Sovjetunionen
Resultat Strategisk sovjetisk sejr
Parter
Tyskland
Nazityskland
Sovjetunionen
Sovjetunionen
Ledere
Fedor von Bock,
Heinz Guderian
Albert Kesselring
Georgij Zjukov,
Aleksandr Vasiljevskij
Styrke
Fra 1. oktober:
1.000.000+ mand,
1.700 tanks,
14.000 kanoner,
Indledningsvis 549 brugbare fly[1][2][3]Ved modoffensivens start: 599[4]
Fra 1. oktober:
1.250.000 mand,
1.000 tanks,
7.600 kanoner,
936 fly (545 flyveklar)[1]Ved offensivens begyndelse: 1.376[4]
Tab
248.000 – 400.000(se §7) 650.000 – 1.280.000(se §7)

Slaget om Moskva (russisk: Битва под Москвой, Bitva pod Moskvoy, tysk: Schlacht um Moskau) er navnet på de to perioder med strategisk vigtige kampe over en 600 km lang sektor af Østfronten under 2. verdenskrig. Det foregik mellem oktober 1941 og januar 1942. Under slaget forsøgte Aksemagterne at erobre Sovjetunionens hovedstad Moskva, som Hitler anså for det primære militære og politiske mål for aksestyrkerne under operation Barbarossa – invasionen af Sovjetunionen. I den sidste del af slaget gik den Røde Hær til modangreb og trængte tyskerne flere hundrede kilometer tilbage.

Den tyske strategiske offensiv med kodenavnet Operation Typhoon var planlagt til at gennemføre to knibtangsmanøvrer. En nord for Moskva mod Kalinin Fronten skulle gennemføres af 3. og 4. Panzergruppe, som samtidig betød en afbrydelse af jernbaneforbindelsen mellem Moskva og Leningrad, og en anden syd for Moskva mod den sovjetiske Vestlige Front syd for Tula gennemførtes af 2. Panzer Armée, mens 4. Armée rykkede frem direkte mod Moskva vestfra. En særskilt operation med kodenavnet Operation Wotan var medtaget i slutfasen af den tyske offensiv.

Indledningsvis gennemførte de sovjetiske styrker et strategisk forsvar af Moskva Oblast ved at bygge tre forsvarsbælter og indsætte nyformerede reservearméer. Samtidig hentedes der tropper fra Sibirien og Fjernøsten. Efterfølgende, da den tyske offensiv var gået i stå, gennemførte de sovjetiske styrker en strategisk modoffensiv, og mindre offensive operationer blev gennemført for at tvinge de tyske arméer tilbage til stillinger omkring byerne Orjol (Orel), Vyazma og Vitebsk, hvor tre tyske arméer nær blev omringet i forbifarten.

I den sovjetiske militærhistorie anses slaget om Moskva for at være den første vellykkede strategiske offensiv fra den Røde Hær, som trods store tab skaffede en reel og symbolsk reduktion af truslen mod Moskva.

  1. ^ a b Bergström 2007 p.90.
  2. ^ Williamson 1983, p.132.
  3. ^ Begge kilder bruger Luftwaffe arkiver. Det ofte citerede tal på 900-1.300 stemmer ikke overens med Luftwaffes angivelser af styrke. Kilder: Prien, J./Stremmer, G./Rodeike, P./ Bock, W. Die Jagdfliegerverbande der Deutschen Luftwaffe 1934 bis 1945, Teil 6/I and II; U.S National Archives, German Orders of Battle, Statistics of Quater Years.
  4. ^ a b Bergström 2007, p. 111.

Slaget om Moskva

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne