Slaget om Stalingrad

Slaget om Stalingrad
Del af Østfronten, 2. verdenskrig
Dato 21. august 1942 – 2. februar 1943 Sted Stalingrad, Sovjetunionen Resultat Sovjetisk sejr
Parter
Nazityskland  Kongeriget Italien  Rumænien Ungarn	Sovjetunionen
Ledere
Friedrich Paulus Erich von Manstein Hermann Hoth	Georgij Zjukov Vasilij Tjujkov Aleksandr Vasilevskij
Styrke
Tysklands 6. arme Tysklands 4. panzer arme Rumæniens 3. arme Rumæniens 4. arme Ungarns 2. arme Italiens 8. arme 500.000 tyskere Ukendt antal reserver Ukendt antal akse-allierede	Stalingrad fronten Den sydvestlige front Don fronten 1.700.000
Tab
850.000 totale tab (sårede, dræbte og tilfangetagne) heraf: 110.000 tilfangetagne	478.741 faldne eller savnede 650.878 sårede mellem 25.000 og 40.000 civile dødsfald

Stalingrad

Stalingrads beliggenhed

Slaget om Stalingrad var et af vendepunkterne i Anden Verdenskrig og regnes som 1900-tallets største militære katastrofe, der efterlod omkring 850.000 tyske soldater døde, savnet eller såret i kamp, og mere end en million sovjetiske soldater faldet, savnet eller såret. De fleste af byens civile mistede også livet.^[1]

Kendetegnende for slaget var den brutalitet og mangel på respekt for civile tab, begge sider viste. Slaget regnes for at omfatte den tyske belejring af den sydrussiske by Stalingrad (Volgograd i dag), slaget inde i byen og den sovjetiske modoffensiv, der til sidst omsluttede og udslettede den tyske 6. armé, der blev fanget i og omkring byen. Det anslås, at der var mellem 1 og 2 millioner døde ved slaget (på et tidspunkt var den forventede gennemsnitslevetid for en nyankommen soldat nede på 45 min.), og aksemagterne mistede omkring en fjerdedel af deres samlede mandskab på østfronten og kom aldrig over tabet. For russerne indledte sejren ved Stalingrad befrielsen af Sovjetunionen, og førte til den endelige sejr over Nazi-Tyskland i 1945.

Den tyske Wehrmacht var trængt dybt i det sovjetiske moderland; floden Volga var den sidste forsvarslinje inden Uralbjergene. Og ved floden lå Stalingrad opkaldt efter Josef Stalin med den en vigtig strategisk position med fabrikker, samt forsvaret af den kaukasiske olie. Tyskere kæmpede mod russerne i selve byen, da russerne iværksatte Operation Uranus, der samlede reserver til en kæmpemæssig omringning af den 6. armé med general Friedrich Paulus i spidsen - den tysker af højest militær rang, der overgav sig til de allierede. Slaget ved Stalingrad markerede det psykologiske vendepunkt i krigen, selvom det senere panserslag ved Kursk sommeren 1943, var et større militært nederlag for Hitler.^[2]

1. ^ Analysis Archives - Army Technology
2. ^ [1] Jørn Mikkelsen: "Slaget, der ændrede historien", Bergens Tidende 26. januar 2003