Slaget om Wake | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Stillehavskrigen | |||||||
Ødelagt japansk patruljebåde på Wake |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Japan | USA | ||||||
Ledere | |||||||
Shigeyoshi Inoue Sadamichi Kajioka Shigematsu Sakaibara | Winfield S. Cunningham James P.S. Devereux |
||||||
Styrke | |||||||
2.500 infanterister[1] | 449 marinesoldater[2] | ||||||
Tab | |||||||
820 døde, 1 let krydser alvorligt beskadiget, 2 destroyere sunket, 2 patruljebåde sænket 7-8 fly skudt ned, 20 fly beskadiget[3][4] | 130 døde, 49 sårede, 2 savnede, 12 fly[5] 433 militære og 1.104 civile krigsfanger. 5 militære krigsfanger dræbt januar 1942, 98 civile krigsfanger dræbt oktober 1943. Yderligere 15 soldater og 82 civile døde som krigsfanger[6] |
Slaget om Wake begyndte samtidig med angrebet på Pearl Harbor og sluttede den 23. december 1941 hvor de amerikanske styrker overgav sig til japanerne.
Det blev udkæmpet på og omkring atollen der består af Wake og småøerne Peale og Wilkes af styrker fra Kejserriget Japan mod styrker fra Amerikas Forenede Stater, hvor marinesoldater spillede en fremtrædende roller på begge sider.
Øen blev holdt besat af japanerne indtil 4. september 1945, hvor den resterende japanske garnison overgav sig til en styrke fra US Marine Corps.