Slaget ved Helsingborg | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den Store Nordiske Krig | |||||||
Tysk samtidigt kobberstik, der illustrerer Slaget ved Helsingborg. Kunstner ukendt. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Sverige | Danmark | ||||||
Ledere | |||||||
Magnus Stenbock | Jørgen Rantzau - Christian Ditlev Reventlow blev syg | ||||||
Styrke | |||||||
14.000 mand | 14.000 mand | ||||||
Tab | |||||||
897 døde 2.098 sårede | 1.500 døde 3.500 sårede 2.677 tilfangetagne |
I slaget ved Helsingborg 1710, den 28. februar efter svensk kalender, 10. marts efter dansk, besejrede den svenske feltherre Magnus Stenbock en dansk hær under Christian Ditlev Reventlow, som var gået i land i november 1709. Det blev det sidste slag i Skåne mellem danskere og svenskere.
Efter at svenskekongen Karl XII havde mistet hele sin hær ved Poltava, indgik den danske konge Frederik 4. en alliance med den russiske zar, Peter den Store. Den 28. oktober 1709 erklærede Danmark krig mod Sverige, og den 12. november landsatte danskerne 14.000 mand ved Råå udenfor Helsingborg. "Nu eller aldrig" stod der malet på de vogne, som den danske hær baksede ned på stranden efter at have gjort landgang. Helsingborg og Christianstad blev straks indtaget, Landscrone og Malmø belejret.
Skånes generalguvernør Magnus Stenbock valgte hurtigt at trække sig tilbage til Småland med sine styrker og reorganiserede sin hær, da danskerne i februar 1710 trængte ind i Skåne med en hær på 16.000 mand.
Uden for Helsingborg stod det slag, som blev afgørende for krigens udfald og Skånelandenes fremtid. Efter fire times kamp stod Magnus Stenbock som sejrherre, og rundt om ham lå 8.000 døde eller sårede, heraf 5.000 fra den danske hær.