Smykke

Smykkekæde med rav
Mand fra Kenya med farverige smykker på hovedet, halsen og ørerne
Franske kronjuveler, 19 årh.

Et smykke er en mindre pyntegenstand, der bæres på tøjet eller direkte på kroppen som fingerring, halskæde eller øreringe. Smykker er en af de ældste former for kropsdekoration siden stenalderen.[1] Typisk laves smykker af metaller, ofte med indfattede smykkesten, eller som kæder af perler af træ, rav, skaller og andet materiale. Smykker bruges af følgende årsager:

  • kropspynt
  • holder tøj eller hår på plads
  • betalingsmiddel eller valutareserve
  • tegn på social status, rigdom eller magt (krone, diadem, kronjuveler)
  • tegn på status som vielsesringe, sportsmedaljer, hip-hop-halskæder og produktion fra børnehave
  • etnisk, religiøst, eller socialt tilhørsforhold
  • tegn på profession eller lav (præstehalskæde, medalje, signetring)
  • symbol for følelser eller værdier (kærlighed, sorg)
  • kunstnerisk udtryk
  • overtro og religion (talismaner, amuletter, lykkebringere)[2]

Smykker er oftest mindre end bærerens krop. Smykkernes antallet, størrelse og vægt er kun begrænset af bærerens kropstørrelse og bæreevne.

Funktionelle smykker er opstået som del af beklædning - typisk nåle eller knapper, der holdt tøjet eller håret på plads (slipsenåle, hattenåle, brocher, manchetknapper ol.). Nogle funktionelle smykker sættes derfor på tøjet i stedet for direkte på kroppen. I moderne beklædning er funktionerne ikke længere nødvendige og smykkerne bruges nu kun til pynt som broche eller slipsenål.[3]

  1. ^ Study reveals 'oldest jewellery', BBC News, June 22, 2006.
  2. ^ Kunz, PhD, DSc, George Frederick (1917). Magic of Jewels and Charms. John Lippincott Co.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) URL: Magic Of jewels: Chapter VII Amulets Arkiveret 13. december 2013 hos Wayback Machine
  3. ^ Holland, J. 1999. The Kingfisher History Encyclopedia. Kingfisher books.

Smykke

Dodaje.pl - Ogłoszenia lokalne