Spaniens autonome regioner (spansk: comunidades autónomas) er regioner med forholdsvis stor grad af autonomi fastlagt i den spanske grundlov og i de statutter, de forskellige regioner har forhandlet sig frem til.[1] Spaniens 50 provinser er grupperet i 17 autonome regioner. Derudover er der to afrikanske autonome byer (ciudades autónomas), Ceuta og Melilla.