Spejdernes Lejr 2012 | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Motto | Vi møder hinanden Vi forandrer verden Jeg udvikler mig! | ||
Lejrchefer | Erling Birkbak Miriam Madsen | ||
Stat | Danmark | ||
Region | Region Midtjylland | ||
Kommune | Holstebro Kommune | ||
Grundlagt | 2012 | ||
Postnr. | 7500 | ||
Demografi | |||
Spejdernes Lejr 2012 | 35.000 (2012) | ||
- Areal | 2,5 km² | ||
Holstebro By | 34.241 | ||
Holstebro Kommune | 57.290 | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC +1 | ||
Oversigtskort | |||
Spejdernes Lejr 2012 var en spejderlejr, der afvikledes i fra den 21. til den 29. juli 2012, ved Idrætscenter Vest i Holstebro. Det var samtidig den første danske spejderlejr, som samlede alle de internationalt anerkendte danske spejderkorps. Medlemmer fra andre foreninger og forbund var også velkomne – her iblandt FDF.
Med 37.334 deltagende spejdere blev det den største spejderlejr, der nogensinde er blevet afholdt på dansk jord. Lejren strakte sig over 240 hektar.[1] Spejdernes Lejr 2012 afholdtes i et samarbejde mellem de fem internationalt anerkendte danske spejderkorps: Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark. Når der tales om anerkendte korps, betyder det, at korps enten er medlem af enten drengespejdernes eller pigespejdernes verdensorganisationer, WOSM, hhv. WAGGGS.[2]
Der deltog op mod 4.000 internationale deltagere fra op til 60 forskellige lande.