Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2013) |
Stig Lommer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. juni 1907 i København |
Død | 28. juni 1976 (69 år) i Skagen |
Nationalitet | Danmark |
Børn | Steen Stig Lommer |
Stig Lommer (19. juni 1907 i København[1] – 28. juni 1976 i Skagen) var skuespiller, tekstforfatter og teaterdirektør m.m. Han blev især kendt som revydirektør fra midten af 1930'erne frem til midten af 1960'erne, og under hans ledelse fik mange komikere og skuespillere deres store folkelige gennembrud. Det gælder f.eks. Kjeld Petersen og Dirch Passer – ikke mindst i Kellerdirk Bros – samt Jørgen Ryg og Preben Kaas. I midten af 1950'erne introducerede han desuden en trup af korpiger kaldet "Lommerpiger"; en række senere kendte skuespillerinder fik deres teaterdebut som Lommerpiger, bl.a. Daimi, Lone Hertz og Helle Hertz.