Stockholms City er de mest centrale dele af Stockholms innerstad i bydelen Norrmalm. Området er ikke formelt afgrænset, men en overordnet definition er Norrmalm syd for Kammakargatan, Brunkebergstunnelen og David Bagares Gata. City omfatter ikke, i modsætning til innerstaden, den historiske bykerne Gamla Stan.
I de forskellige byplaner f.eks. Cityplanen fra 1962, ligger dele af Östermalm (inklusiv området syd for Humlegårdsgatan og vest for Sibyllegatan) i Cityområdet. I det område, der ofte regnes som Stockholms City (dvs. kirkesognene Jakob, Klara, sydlige Adolf Fredrik og sydlige Johannes), bor der 8.650 indbyggere (2022)[1], men ser man på antallet af arbejdspladser alene for Norrmalm, ligger tallet på godt 178.000 (2020)[2].