Kirkeårets liturgiske farver | |
---|---|
Advent | |
Jul | |
Stefan | |
Nytårsdag | |
Helligtrekonger | |
Fasten | |
Mar. Beb. | |
Palmesøndag | |
Skærtorsdag | |
Langfredag | |
Påske | |
Store bededag | |
Kr. Him. | |
Pinse | |
Trinitatis | |
Trinitatis-tiden | |
Allehelgen |
Store bededag (grønlandsk: tussiarfissuaq, færøsk: dýri biðidagur) var en officiel dansk helligdag, som faldt på fjerde fredag efter påske[1] og dermed tre uger før pinse. I 2023 faldt store bededag på 5. maj. Store bededag blev indført i 1686 og blev i 2023 afskaffet som dansk helligdag med virkning fra 2024.[2] Dagen er dog fortsat officiel helligdag i Grønland og på Færøerne.
En bededag var oprindeligt en af årets mange mindre helligdage, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie bededage ved særlige lejligheder. De blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder genindført lidt efter lidt. I 1686 blev der indført en forenkling, så de forskellige eksisterende bededage blev sammenlagt til en enkelt: store bededag. I nyere tid har aftenen før[3] været præget af forskellige traditioner som spisning af varme hveder, gåture på voldene (især i København), og på selve bededagen afholdelse af konfirmationer.
Store bededag har også været helligdag i Island og i Norge, og den tilsvarende Buß- und Bettag (de) var indtil 1994 helligdag i tyske protestantiske kirker.