Stykpram

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Stykpram eller skyt(s)pram var en skibstype, som især blev brugt i søkrigene i 1600- og 1700-tallet. Fartøjet var fladbundet eller stak ikke dybt. Prammen var gerne af solidt tømmer, og var udstyret med forholdsvis svære kanoner ("stykker"), haubitser eller morterer. Stykprammen bevægedes enten ved årer eller sejl, men det gik langsomt og var ineffektivt, så oftest blev stykprammen bugseret fra sted til sted.

Hvor blokskibet var et almindeligt skib, typisk et linjeskib, uden rigning, var stykprammen specialbygget til opgaven.

Større end stykprammen var flådebatteriet, eksempelvis Peter Willemoes' navnkundige Flaadebatteri No. 1 fra Slaget på Reden, der var en forankret tømmerflåde med 24 kanoner.